- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
270

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de slaa i!« og saa stødte han med Foden haardt imod Kassen
og rev de to Roser af.

»Kay, hvad gør du!« raabte den lille Pige, og da han
saa hendes Forskrækkelse, rev han endnu en Rose af og løb
saa ind ad sit Vindue, bort fra den velsignede lille Gerda.

Naar hun siden kom med Billedbogen, sagde han, at den
var for Pattebørn; og fortalte Bedstemoderen Historier, kom
han alle Tider med et men — ja, kunde han komme til det,
saa gik han bag efter hende, satte Briller paa og talte ligesom
hun; det var ganske akkurat, og saa lo Folk ad ham. Han
kunde snart tale og gaa efter alle Mennesker i hele Gaden.
Alt, hvad der var aparte hos dem og ikke kønt, det vidste
Kay at gøre bag efter, og saa sagde Folk: »Det er bestemt
et udmærket Hoved, han har, den Dreng!« men det var det
Glas, han havde faaet i Øjet, det Glas, der sad i Hjertet,
derfor var det, han drillede selv den lille Gerda, som med
hele sin Sjæl holdt af ham.

Hans Lege bleve nu ganske anderledes end før, de vare
saa forstandige: — en Vinterdag, som Snefnuggene fygede,
kom han med et stort Brændglas, holdt sin blaa Frakkeflig
ud og lod Snefnuggene falde paa den.

»Se nu i Glasset, Gerda!« sagde han, og hvert Snefnug
blev meget større og saa ud som en prægtig Blomst eller en
tikantet Stjerne; det var dejligt at se paa.

»Ser du hvor kunstigt!« sagde Kay, »det er meget
interessantere end med de virkelige Blomster! og der er ikke en
eneste Fejl ved dem, de ere ganske akkurate, naar de biot ikke
smelte!«

Lidt efter kom Kay, med store Handsker og sin Slæde
paa Ryggen; han raabte Gerda lige ind i Ørene: »Jeg har
faaet Lov at køre paa den store Plads, hvor de andre lege!«
og af Sted var han.

Der henne paa Pladsen bandt tit de kækkeste Drenge deres
Slæde fast ved Bondemandens Vogn, og saa kørte de et godt
Stykke med. Det gik just lystigt. Som de bedst legede, kom
der en stor Slæde; den var ganske hvidmalet, og der sad i
den en, indsvøbt i en laadden, hvid Pels og med hvid, laadden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0274.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free