- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
271

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hue; Slæden kørte Pladsen to Gange rundt, og Kay lik
hurtigt sin lille Slæde bunden fast ved den, og nu kørte han med.
Det gik raskere og raskere lige ind i den næste Gade; den,
som kørte, drejede Hovedet, nikkede saa venligt til Kay, det
var, ligesom om de kendte hinanden; hver Gang Kay vilde
løsne sin lille Slæde, nikkede Personen igen, og saa blev Kay
siddende; de kørte lige ud af Byens Port. Da begyndte Sneen
saaledes at vælte ned, at den lille Dreng ikke kunde se en
Haand for sig, medens han foer af Sted; da slap han hurtigt
Snoren for at komme løs fra den store Slæde, men det hjalp
ikke, hans lille Køretøj hang fast, og det gik med Vindens
Fart. Da raabte han ganske højt, men ingen hørte ham, og
Sneen fygede, og Slæden fløj af Sted; imellem gav den et
Spring, det var, som om han foer over Grøfter og Gærder.
Han var ganske forskrækket, han vilde læse sit Fadervor,
men han kunde kun huske den store Tabel.

Snefnuggene bleve større og større, til sidst saa de ud som
store, hvide Høns; med eet sprang de til Side, den store Slæde
holdt, og den Person, som kørte i den, rejste sig op, Pelsen
og Huen vare af bare Sne; en Dame var det, saa høj og
rank, saa skinnende hvid, det var Snedronningen.

»Vi ere komne godt frem!« sagde hun, »men er det at
fryse? kryb ind i min Bjørnepels!« og hun satte ham i Slæden
hos sig, slog Pelsen om ham, det var, som om han sank i en
Snedrive.

»Fryser du endnu?« spurgte hun, og saa kyssede hun ham
paa Panden! Uh! det var koldere end Is, det gik ham lige ind
til hans Hjerte, der jo dog halvt var en Isklump; det var, som
om han skulde dø; — men kun et Øjeblik, saa gjorde det just
godt; han mærkede ikke mere til Kulden rundt om.

»Min Slæde! glem ikke min Slæde!« det huskede han først
paa; og den blev bunden paa en af de hvide Høns, og den
fløj bag efter med Slæden paa Ryggen. Snedronningen
kyssede Kay endnu engang, og da havde han glemt lille Gerda
og Bedstemoderen og dem alle derhjemme.

»Nu faar du ikke flere Kys!« sagde hun, »for saa kyssede
jeg dig ihjel!«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0275.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free