- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
272

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kay saa paa hende; hun var saa smuk; et klogere,
dejligere Ansigt kunde han ikke tænke sig; nu syntes hun ikke
af Is, som den Gang hun sad uden for Vinduet og vinkede
ad ham; for hans Øjne var hun fuldkommen, han følte sig
slet ikke bange, han fortalte hende, at han kunde
Hovedregning, og det med Brøk, Landenes Kvadratmile og »hvor
mange Indvaanere«, og hun smilte altid; da syntes han, det
var dog ikke nok, hvad han vidste, og han saa op i det store,
store Luftrum, og hun fløj med ham, fløj højt op paa den
sorte Sky, og Stormen susede og brusede, det var, som sang
den gamle Viser. De fløj over Skove og Søer, over Have og
Lande; nedenunder susede den kolde Blæst, Ulvene hylede,
Sneen gnistrede, hen over den fløj de sorte, skrigende Krager,
men ovenover skinnede Maanen saa stor og klar, og paa den
saa Kay den lange, lange Vinternat; om Dagen sov han ved
Snedronningens Fødder.

*



Tredie Historie. Blomsterhaven hos Konen,
der kunde Trolddom.

Men hvorledes havde den lille Gerda det, da Kay ikke
mere kom? Hvor var han dog? — Ingen vidste det, ingen
kunde give Besked. Drengene fortalte kun, at de havde set
ham binde sin lille Slæde til en anden, prægtig stor, der kørte
ind i Gaden og ud af Byens Port. Ingen vidste, hvor han var,
mange Taarer flød, den lille Gerda græd dybt og længe; —
saa sagde de, at han var død, han var sunken i Floden, der
løb tæt ved Byen; oh, det var ret lange, mørke Vinterdage.

Nu kom Vaaren med varmere Solskin.

»Kay er død og borte,« sagde den lille Gerda.

»Det tror jeg ikke!« sagde Solskinnet.

»Han er død og borte!« sagde hun til Svalerne.

»Det tror jeg ikke!« svarede de, og til sidst troede den
lille Gerda det ikke heller.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0276.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free