- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
275

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hun Gerda ved Haanden, de gik ind i det lille Hus, og den
gamle Kone lukkede Døren af.

Vinduerne sad saa højt oppe, og Glassene vare røde, blaa
og gule; Dagslyset skinnede saa underligt derinde med alle
Kulører, men paa Bordet stod de dejligste Kirsebær, og Gerda
spiste saa mange, hun vilde, for det turde hun. Og medens
hun spiste, kæmmede den gamle Kone hendes Haar med en
Guldkam, og Haaret krøllede og skinnede saa dejligt gult om
det lille, venlige Ansigt, der var saa rundt og saa ud som
en Rose.

»Saadan en sød lille Pige har jeg rigtig længtes efter!«
sagde den gamle. »Nu skal du se, hvor vi to godt skulle
komme ud af det!« og alt som hun kæmmede den lille
Gerdas Haar, glemte Gerda mer og mer sin Plejebroder
Kay; for den gamle Kone kunde Trolddom, men en ond Trold
var hun ikke, hun troldede bare lidt for sin egen Fornøjelse,
og nu vilde hun gerne beholde den lille Gerda. Derfor gik
hun ud i Haven, strakte sin Krogkæp ud mod alle
Rosentræerne, og, i hvor dejligt de blomstrede, sank de dog alle
ned i den sorte Jord, og man kunde ikke se, hvor de havde
staaet. Den gamle var bange for, at naar Gerda saa
Roserne, skulde hun tænke paa sine egne og da huske lille
Kay og saa løbe sin Vej.

Nu førte hun Gerda ud i Blomsterhaven. — Nej! hvor
her var en Duft og Dejlighed! alle de tænkelige Blomster, og
det for enhver Aarstid, stod her i det prægtigste Flor; ingen
Billedbog kunde være mere broget og smuk. Gerda sprang
af Glæde og legede, til Solen gik ned bag de høje
Kirsebærtræer; da fik hun en dejlig Seng med røde Silkedyner, de
vare stoppede med blaa Violer, og hun sov og drømte der
saa dejligt som nogen Dronning paa sin Bryllupsdag.

Næste Dag kunde hun lege igen med Blomsterne i det
varme Solskin, — saaledes gik mange Dage. Gerda kendte
hver Blomst, men i hvor mange der vare, syntes hun dog, at
der manglede een, men hvilken vidste hun ikke. Da sidder
hun en Dag og ser paa den gamle Kones Solhat med de
malede Blomster, og netop den smukkeste der var en Rose. Den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0279.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free