- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
276

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gamle havde glemt at faa den af Hatten, da hun fik de andre
ned i Jorden. Men saaledes er det ikke at have Tankerne
med sig! — »Hvad!« sagde Gerda, »er her ingen Roser!«
og sprang ind imellem Bedene, søgte og søgte, men der var
ingen at finde; da satte hun sig ned og græd; men hendes
hede Taarer faldt netop der, hvor et Rosentræ var sunket,
og da de varme Taarer vædede Jorden, skød Træet med eet
op, saa blomstrende, som da det sank, og Gerda omfavnede
det, kyssede Roserne og tænkte paa de dejlige Roser hjemme
og med dem paa den lille Kay.

»Oh, hvor jeg er bleven sinket!« sagde den lille Pige.
»Jeg skulde jo finde Kay! — Veed I ikke, hvor han er?«
spurgte hun Roserne. »Tror I, at han er død og borte?«

»Død er han ikke,« sagde Roserne. »Vi have jo været i
Jorden, der ere alle de døde, men Kay var der ikke!«

»Tak skal I have!« sagde den lille Gerda, og hun gik hen
til de andre Blomster og saa ind i deres Kalk og spurgte:
»Veed I ikke, hvor lille Kay er?«

Men hver Blomst stod i Solen og drømte sit eget Eventyr
eller Historie; af dem fik lille Gerda saa mange, mange, men
ingen vidste noget om Kay.

Og hvad sagde da Ildlillien?

»Hører du Trommen: bum! bum! det er kun to Toner,
altid bum! bum! hør Kvindernes Sørgesang! hør Præsternes
Raab! — I sin lange, røde Kjortel staar Hindukonen paa
Baalet, Flammerne slaa op om hende og hendes døde Mand;
men Hindukonen tænker paa den levende her i Kredsen, ham,
hvis Øjne brænde hedere end Flammerne, ham, hvis Øjnes
Ild naa mere hendes Hjerte end de Flammer, som snart
brænde hendes Legeme til Aske. Kan Hjertets Flamme dø i
Baalets Flammer?«

»Det forstaar jeg slet ikke!« sagde den lille Gerda.

»Det er mit Eventyr!« sagde Ildlillien.

Hvad siger Konvolvolus?

»Ud over den snævre Fjeldvej hænger en gammel
Ridderborg; det tætte Eviggrønt vokser op om de gamle, røde Mure,
Blad ved Blad, hen om Altanen, og der staar en dejlig Pige;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:08:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jubeventyr/1/0280.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free