- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
277

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hun bøjer sig ud over Rækværket og ser ned ad Vejen. Ingen
Rose hænger friskere fra Grenene end hun; ingen Æbleblomst,
naar Vinden bærer den fra Træet, er mere svævende end
hun; hvor rasler den prægtige Silkekjortel! »»Kommer han
dog ikke!««

»Er det Kay, du mener?« spurgte lille Gerda.

»Jeg taler kun om mit Eventyr, min Drøm,« svarede
Konvolvolus.

Hvad siger den lille Sommergæk?

»Mellem Træerne hænger i Snore det lange Bræt; det er
en Gynge; to nydelige Smaapiger — Kjolerne ere hvide som
Sne, lange, grønne Silkebaand flagre fra Hattene — sidde og
gynge; Broderen, der er større end de, staar op i Gyngen,
han har Armen om Snoren for at holde sig, thi i den ene
Haand har han en lille Skaal, i den anden en Kridtpibe, han
blæser Sæbebobler; Gyngen gaar, og Boblerne flyve med
dejlige vekslende Farver; den sidste hænger endnu ved
Pibestilken og bøjer sig i Vinden; Gyngen gaar. Den lille sorte
Hund, let som Boblerne, rejser sig paa Bagbenene og vil med
i Gyngen; den flyver, Hunden dumper, bjæffer og er vred;
den gækkes, Boblerne briste, — et gyngende Bræt, et springende
Skumbillede er min Sang!«

»Det kan gerne være, at det er smukt, hvad du fortæller,
men du siger det saa sørgeligt og nævner slet ikke Kay.
Hvad sige Hyacinterne

»Der var tre dejlige Søstre, saa gennemsigtige og fine; den
enes Kjortel var rød, den andens var blaa, den tredies ganske
hvid; Haand i Haand dansede de ved den stille Sø i det klare
Maaneskin. De vare ikke Elverpiger, de vare Menneskebørn.
Der duftede saa sødt, og Pigerne svandt i Skoven; Duften
blev stærkere; — tre Ligkister, i dem laa de dejlige Piger,
gled fra Skovens Tykning hen over Søen; Sankt-Hans-Orme
fløj skinnende rundt om som smaa, svævende Lys. Sove de
dansende Piger, eller ere de døde? — Blomsterduften siger,
de ere Lig; Aftenklokken ringer over de døde!«

»Du gør mig ganske bedrøvet,« sagde den lille Gerda.
»Du dufter saa stærkt; jeg maa tænke paa de døde Piger! ak,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0281.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free