- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
283

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kan vel raade os; thi det maa jeg sige dig, saadan en lille
Pige som du faar aldrig Lov at komme ordentlig ind!«

»Jo, det gør jeg!« sagde Gerda. »Naar Kay hører, jeg
er her, kommer han straks ud og henter mig!«

»Vent mig ved Stænten der!« sagde Kragen, vrikkede med
Hovedet og fløj hort.

Først da det var mørk Aften, kom Kragen igen tilbage:
»Rar! rar!« sagde den. »Jeg skal hilse dig fra hende mange
Gange! og her er et lille Brød til dig, det tog hun i Køkkenet,
der er Brød nok, og du er vist sulten! — Det er ikke muligt,
at du kan komme ind paa Slottet, du har jo bare Fødder;
Garden i Sølv og Lakajerne i Guld ville ikke tillade det; men
græd ikke, du skal nok komme derop. Min Kæreste veed en
lille Bagtrappe, som fører til Sovekamret, og hun veed, hvor
hun skal tage Nøglen!«

Og de gik ind i Haven, i den store Allé, hvor det ene Blad
faldt efter det andet, og da paa Slottet Lysene slukkedes, det
ene efter det andet, førte Kragen lille Gerda hen til en
Bagdør, der stod paa Klem.

Oh, hvor Gerdas Hjerte bankede af Angest og Længsel!
det var, ligesom om hun skulde gøre noget ondt, og hun vilde
jo kun have at vide, om det var lille Kay; jo, det maatte være
ham; hun tænkte saa levende paa hans kloge Øjne, hans lange
Haar; hun kunde ordentlig se, hvorledes han smilede, som da
de sad hjemme under Roserne. Han vilde vist blive glad ved
at se hende, høre, hvilken lang Vej hun havde gaaet for hans
Skyld, og vide, hvor bedrøvet de alle hjemme havde været, da
han ikke kom igen. Oh, det var en Frygt og en Glæde.

Nu vare de paa Trappen; der brændte en lille Lampe paa
et Skab; midt paa Gulvet stod den tamme Krage og drejede
Hovedet til alle Sider og betragtede Gerda, der nejede, som
Bedstemoder havde lært hende.

»Min forlovede har talt saa smukt om Dem, min lille
Frøken,« sagde den tamme Krage. »Deres Vita, som man
kalder det, er ogsaa meget rørende! — Vil De tage Lampen,
saa skal jeg gaa foran. Vi gaa her den lige Vej, for der
træffe vi ingen!«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0287.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free