- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
287

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

stridt Skæg og Øjenbryn, der hang hende ned over Øjnene.
»Det er saa godt som et lille Fedelam! naa, hvor hun skal
smage!« og saa trak hun sin blanke Kniv ud, og den skinnede,
saa at det var grueligt.

»Av!« sagde Kællingen lige i det samme; hun blev bidt i
Øret af sin egen lille Datter, der hang paa hendes Ryg og
var saa vild og uvorn, saa det var en Lyst. »Du lede Unge!«
sagde Moderen og fik ikke Tid til at slagte Gerda.

»Hun skal lege med mig!« sagde den lille Røverpige.
»Hun skal give mig sin Muffe, sin smukke Kjole, sove hos
mig i min Seng!« og saa bed hun igen, saa Røverkællingen
sprang i Vejret og drejede sig rundt, og alle Røverne lo og
sagde: »Se, hvor hun danser med sin Unge!«

»Jeg vil ind i Kareten!« sagde den lille Røverpige,
og hun maatte og vilde have sin Villie, for hun var saa
forkælet og saa stiv. Hun og Gerda sad ind i den, og saa
kørte de over Stub og Tjørn dybere ind i Skoven. Den lille
Røverpige var saa stor som Gerda, men stærkere, mere
bredskuldret og mørk i Huden; Øjnene vare ganske sorte, de
saa næsten bedrøvede ud. Hun tog den lille Gerda om Livet
og sagde: »De skal ikke slagte dig, saa længe jeg ikke bliver
vred paa dig! Du er sagtens en Prinsesse?«

»Nej,« sagde lille Gerda og fortalte hende alt, hvad hun
havde oplevet, og hvor meget hun holdt af lille Kay.

Røverpigen saa ganske alvorlig paa hende, nikkede lidt
med Hovedet og sagde: »De skal ikke slagte dig, selv om jeg
endogsaa bliver vred paa dig, saa skal jeg nok selv gøre det!«
og saa tørrede hun Gerdas Øjne og puttede begge sine
Hænder ind i den smukke Muffe, der var saa blød og saa
varm.

Nu holdt Kareten stille; de vare midt inde i Gaarden af
et Røverslot; det var revnet fra øverst til nederst, Ravne og
Krager fløj ud af de aabne Huller, og de store Bulbidere, der
hver saa ud til at kunne sluge et Menneske, sprang højt i
Vejret, men de gøede ikke, for det var forbudt.

I den store, gamle, sodede Sal brændte midt paa
Stengulvet en stor Ild; Røgen trak hen under Loftet og maatte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0291.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free