- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
289

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Da sagde Skovduerne: »Kurre, kurre! vi have set den
lille Kay. En hvid Høne bar hans Slæde, han sad i
Snedronningens Vogn, der foer lavt hen over Skoven, da vi laa
i Rede; hun blæste paa os Unger, og alle døde de uden vi
to; kurre! kurre!«

»Hvad sige I deroppe?« raabte Gerda, »hvor rejste
Snedronningen hen? Veed I noget derom?«

»Hun rejste sagtens til Lapland, for der er altid Sne og
Is! spørg bare Rensdyret, som staar bundet i Strikken.«

»Der er Is og Sne, der er velsignet og godt!« sagde
Rensdyret; »der springer man frit om i de store, skinnende Dale!
der har Snedronningen sit Sommertelt, men hendes faste
Slot er oppe mod Nordpolen, paa den Ø, som kaldes
Spitsbergen

»O Kay, lille Kay!« sukkede Gerda.

»Nu skal du ligge stille!« sagde Røverpigen, »ellers faar
du Kniven op i Maven!«

Om Morgenen fortalte Gerda hende alt, hvad Skovduerne
havde sagt, og den lille Røverpige saa ganske alvorlig
ud, men nikkede med Hovedet og sagde: »Det er det samme!
det er det samme. — Veed du, hvor Lapland er?« spurgte
hun Rensdyret.

»Hvo skulde bedre vide det end jeg,« sagde Dyret, og
Øjnene spillede i Hovedet paa det. »Der er jeg født og baaret,
der har jeg sprunget paa Snemarken.«

»Hør!« sagde Røverpigen til Gerda, »du ser, at alle
vore Mandfolk ere borte, men Mutter er her endnu, og hun
bliver, men op ad Morgenstunden drikker hun af den store
Flaske og tager sig saa en lille Lur ovenpaa; — saa skal jeg
gøre noget for dig!« Nu sprang hun ud af Sengen, foer hen
om Halsen paa Moderen, trak hende i Mundskægget og sagde:
»Min egen søde Gedebuk, god Morgen!« Og Moderen
knipsede hende under Næsen, saa den blev baade rød og blaa,
men det var alt sammen af bare Kærlighed.

Da saa Moderen havde drukket af sin Flaske og fik sig
en lille Lur, gik Røverpigen hen til Rensdyret og sagde
»Jeg kunde have besynderlig Lyst til endnu at kildre dig


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0293.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free