Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Finnekonen, hvor de varmede sig op i den hede Stue
og fik Besked om Hjemrejsen, saa til Lappekonen, der
havde syet dem ny Klæder og gjort sin Slæde i Stand.
Og Rensdyret og den unge Ren sprang ved Siden og fulgte
med lige til Landets Grænse; der tittede det første grønne
frem, der tog de Afsked med Rensdyret og med
Lappekonen. »Far vel!« sagde de alle sammen. Og de første
smaa Fugle begyndte at kvidre, Skoven havde grønne Knopper,
og ud fra den kom ridende paa en prægtig Hest, som Gerda
kendte (den havde været spændt for Guldkareten), en ung Pige
med en skinnende rød Hue paa Hovedet og Pistoler foran sig;
det var den lille Røverpige, som var ked af at være
hjemme og vilde nu først Nord paa og siden ad en anden
Kant, dersom hun ikke blev fornøjet. Hun kendte straks
Gerda, og Gerda kendte hende, det var en Glæde.
»Du er en rar Fyr til at traske om!« sagde hun til lille
Kay; »jeg gad vide, om du fortjener, man løber til Verdens
Ende for din Skyld!«
Men Gerda klappede hende paa Kinden og spurgte om
Prins og Prinsesse.
»De ere rejste til fremmede Lande!« sagde Røverpigen.
»Men Kragen?« spurgte den lille Gerda.
»Ja, Kragen er død!« svarede hun. »Den tamme Kæreste
er bleven Enke og gaar med en Stump sort Uldgarn om
Benet; hun klager sig ynkeligt, og Vrøvl er det hele! — Men
fortæl mig nu, hvorledes det er gaaet dig, og hvorledes du fik
fat paa ham!«
Og Gerda og Kay fortalte begge to.
»Og Snip-snap-snurre-basselurre!« sagde Røverpigen, tog
dem begge to i Hænderne og lovede, at hvis hun engang
kom igennem deres By, saa vilde hun komme op og besøge
dem, og saa red hun ud i den vide Verden, men Kay og
Gerda gik Haand i Haand, og som de gik, var det et dejligt
Foraar med Blomster og Grønt; Kirkeklokkerne ringede, og de
kendte de høje Taarne, den store By, det var i den, de boede,
og de gik ind i den og hen til Bedstemoders Dør, op ad
Trappen, ind i Stuen, hvor alt stod paa samme Sted som før,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
