Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det var fra dig; ja, hvor det havde rejst om! jeg foer lige i
det og læste; jeg lo, og jeg græd; jeg var saa glad! der stod,
at du var i de varme Lande, hvor Kaffebønnerne gro! hvor
det maa være et velsignet Land! Du fortalte saa meget, og
jeg saa det alt sammen, medens Regnen skyllede ned, og jeg
stod med Fjerdingen. I del samme var der en, som tog mig
om Livet — —«
»— Ja, men du gav ham et godt Slag paa Øret, saa det
klaskede efter.«
»Jeg vidste jo ikke, at det var dig! Du var kommen lige
saa tidligt som dit Brev; og du var saa køn, — det er du
da endnu, — du havde et langt, gult Silkelommetørklæde i
Lommen og en blank Hat paa; du var saa fin. Gud, hvor
det dog var et Vejr, og hvor Gaden saa ud!«
»Saa bleve vi gifte!« sagde han, »husker du? og saa da
vi fik den første lille Dreng og saa Marie og Niels og
Peter og Hans Christian!«
»Ja, og hvor de alle sammen ere voksede op og blevne
skikkelige Mennesker, hvem alle holde af!«
»Og deres Børn igen, de have faaet smaa!« sagde den
gamle Matros; »ja, det er Børnebørnsbørn, der er Krummer
i! — det var jo dog, synes mig, paa denne Tid af Aaret, vi
holdt Bryllup —!«
»Ja, just i Dag er det Guldbryllupsdagen!« sagde
Hyldemor og stak Hovedet lige ind imellem de to gamle, og de
troede, at det var Nabokonen, der nikkede; de saa paa
hinanden og holdt hinanden i Hænderne; lidt efter kom Børn og
Børnebørn; de vidste godt, at det var Guldbryllupsdagen, de
havde allerede i Morges gratuleret, men det var glemt af de
gamle, medens de huskede saa godt alt, hvad der var sket for
mange Aar tilbage; og Hyldetræet duftede saa stærkt, og
Solen, som var ved at gaa ned, skinnede de to gamle lige ind
i Ansigtet; de saa begge to saa rødmussede ud, og det mindste
af Børnebørnene dansede rundt om dem og raabte nok saa
lyksalig, at i Aften skulde der være rigtig Stads, de skulde
have varme Kartofler; og Hyldemor nikkede i Træet og
raabte Hurra med alle de andre.« —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
