- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
309

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

maatte dog holde fast, Kokkepigen dryppede Lak paa hende
og ståk hende saa foran i sit Tørklæde.

»Se, nu er jeg en Brystnaal!« sagde Stoppenaalen; »jeg
vidste nok, at jeg kom til Ære; naar man er noget, bliver
inan altid til noget!« og saa lo hun indvendig, for man kan
aldrig se udvendig paa en Stoppenaal, at den ler; der sad
hun nu saa stolt, som om hun kørte i Karet, og saa til alle
Sider.

»Maa jeg have den Ære at spørge, om De er af Guld?«
spurgte hun Knappenaalen, som var Nabo. »De har et
dejligt Udseende og Deres eget Hoved, men lille er det! De
maa se til, at det vokser ud, thi man kan ikke alle lakkes
paa Enden!« og saa rejste Stoppenaalen sig saa stolt i Vejret,
at hun gik af Tørklædet og i Vadsken, just som Kokkepigen
skyllede ud.

»Nu gaa vi paa Rejse!« sagde Stoppenaalen; »bare jeg
ikke bliver borte!« men det blev hun.

»Jeg er for fin for denne Verden,« sagde hun, da hun
sad i Rendestenen. »Jeg har min gode Bevidsthed, og det er
altid en lille Fornøjelse!« og saa holdt Stoppenaalen sig rank
og tabte ikke sit gode Humør.

Og der sejlede alle Slags hen over den, Pinde, Straa,
Stumper af Aviser. »Se, hvor de sejle!« sagde Stoppenaalen.
»De veed ikke hvad der stikker under dem! jeg stikker! jeg
sidder her. Se, der gaar nu en Pind, den tænker paa
ingenting i Verden uden paa »Pind«, og det er den selv; der
flyder et Straa, se, hvor det svajer, se, hvor det drejer; tænk
ikke saa meget paa dig selv, du kunde støde dig paa
Brostenene! — der flyder en Avis! — glemt er det, som staar i
den, og dog breder den sig! — Jeg sidder taalmodig og stille!
jeg veed hvad jeg er, og del bliver jeg!«

En Dag var der noget, der skinnede saa dejligt tæt ved,
og saa troede Stoppenaalen, at det var en Diamant, men det
var et Flaskeskaar, og da det skinnede, saa talte
Stoppenaalen til det og gav sig til Kende som Brystnaal. »De er
nok en Diamant!« — »Ja, jeg er saadant noget!« og saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0313.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free