Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det var just den Kjole og det Bal, der var Skyld i, at hun
var bleven konfirmeret denne Gang, for ellers var hun ikke
kommen med; den anden var en fattig Dreng, som havde
laant sin Konfirmationskjole og Støvlerne hos Værtens Søn,
og dem maatte han levere af paa bestemt Klokkeslet; den
tredie sagde, at han aldrig gik noget fremmed Sted, uden
hans Forældre vare med, og at han altid havde været et
artigt Barn, og det vilde han blive selv som Konfirmand, og
det skal man ikke gøre Nar af; — men det gjorde de.
Tre af dem gik altsaa ikke med; de andre travede af
Sted; Solen skinnede, og Fuglene sang, og Konfirmanderne
sang med og holdt hverandre i Hænderne, for de havde jo
ikke faaet Embeder endnu og vare alle Konfirmander for
Vor Herre.
Men snart bleve to af de mindste trætte, og saa vendte
de to om til Byen igen; to Smaapiger satte sig og bandt
Kranse, de kom heller ikke med, og da de andre naaede
Piletræerne, hvor Konditoren boede, saa sagde de: »Se saa,
nu ere vi herude; Klokken er jo egentlig ikke til, den er bare
saadant noget, man bilder sig ind!«
Da lød i det samme dybt i Skoven Klokken saa sødt og
højtideligt, at fire, fem bestemte sig til dog at gaa noget
længere ind i Skoven. Den var saa tæt, saa løvfuld, det var
ordentligt besværligt at komme frem, Skovmærker og
Anemoner vokste næsten alt for højt, blomstrende Konvolvuli
og Brombærranker hang i lange Guirlander fra Træ til Træ,
hvor Nattergalen sang, og Solstraalerne legede; oh, det var
saa velsignet, men det var ingen Vej al gaa for Pigerne, de
vilde faaet Klæderne revne itu. Der laa store Klippeblokke,
begroede med Mos af alle Farver, del friske Kildevand piblede
frem, og underligt sagde del ligesom »kluk, kluk!«
»Det skulde dog ikke være Klokken!« sagde en af
Konfirmanderne og lagde sig ned og hørte efter. »Det maa man
rigtig studere!« og saa blev han og lod de andre gaa.
De kom til et Hus af Bark og Grene, et storl Træ med
vilde Æbler hældede sig hen over det, som vilde det ryste
hele sin Velsignelse ud over Taget, der blomstrede med Roser;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
