- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
321

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Jeg vilde, at de skulde gaa over Sverrig, men den gamle
hælder endnu ikke til den Side! Han følger ikke med Tiderne,
og det kan jeg ikke lide!«

I det samme kom der to Lygtemænd hoppende, den ene
hurtigere end den anden, og derfor kom den ene først.

»De komme! de komme!« raabte de.

»Giv mig min Krone, og lad mig staa i Maaneskinnet!«
sagde Elverkongen.

Døtrene løftede paa Langsjalerne og nejede lige til Jorden.

Der stod Troldgubben fra Dovre, med Krone af
hærdede Istappe og polerede Grankogler, iøvrigt havde han
Bjørnepels og Kanestøvler; Sønnerne derimod gik barhalsede
og uden Seler, for de vare Kraftmænd.

»Er det en Høj?« spurgte den mindste af Drengene og
pegede paa Elverhøj. »Det kalde vi oppe i Norge for et Hul!«

»Gutter!« sagde den gamle. »Hul gaar indad, Høj gaar
opad! har I ikke Øjne i Hovedet!«

Det eneste, der undrede dem hernede, sagde de, var, at
de saaledes uden videre kunde forstaa Sproget.

»Skab jer nu ikke!« sagde den gamle, »man kunde tro,
at I var ikke rigtig gennembagte!«

Og saa gik de ind i Elverhøj, hvor der rigtignok var fint
Selskab, og det i en Hast, saa man skulde tro, at de vare
blæste sammen, og nydeligt og net var der indrettet for
enhver. Havfolkene sad til Bords i store Vandkar; de sagde,
det var, ligesom de vare hjemme. Alle holdt de Bordskik,
undtagen de to smaa norske Trolde, de lagde Benene op paa
Bordet, men de troede nu, at alting klædte dem.

»Fødderne af Fadet!« sagde den gamle Trold, og saa
lystrede de, men de gjorde det da ikke lige straks. Deres
Borddame kildrede de med Grankogler, som de havde med
i Lommen, og saa trak de deres Støvler af for at sidde
mageligt og gav hende Støvlerne at holde, men Faderen, den
gamle Dovretrold, han var rigtignok ganske anderledes; han
fortalte saa dejligt om de stolte norske Fjelde og om Fosser,
der styrtede skumhvide ned med et Bulder som Tordenskrald
og Orgelklang; han fortalte om Laksen, der sprang op mod


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0325.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free