- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
322

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de styrtende Vande, naar Nøkken spillede paa Guldharpe.
Han fortalte om de skinnende Vinternætter, naar
Kanebjælderne klang, og Knøsene løb med brændende Blus hen over
den blanke Is, der var saa gennemsigtig, at de saa Fiskene
blive bange under deres Fødder. Jo, han kunde fortælle, saa
at man saa og hørte, hvad han sagde; det var, ligesom
Savmøllerne gik, som om Karle og Piger sang Viser og dansede
Hallingedans; hussa! lige med eet gav Troldgubben den
gamle Elverpige et Morbrodersmask, det var et ordentligt
Kys, og de vare dog slet ikke i Familie.

Nu maatte Elverpigerne danse, og det baade simpelt og
det med at trampe, og det klædte dem godt; saa kom
Kunstdansen, eller som det kaldtes »at træde uden for Dansen«,
hille den, hvor de kunde strække Ben; man vidste ikke, hvad
der var Ende, og hvad der var Begyndelse, man vidste ikke,
hvad der var Arme, og hvad der var Ben, det gik imellem
hinanden ligesom Savspaaner, og saa snurrede de rundt, saa
Helhesten fik ondt og maatte gaa fra Bordet.

»Prrrrr!« sagde Troldgubben, »det er Kommers med
Bentøjet! Men hvad kan de mere end danse, strække Ben og gøre
Hvirvelvind?«

»Det skal du faa at vide!« sagde Elverkongen, og saa
kaldte han den yngste af sine Døtre frem; liun var saa
spinkel og klar som Maaneskin, hun var den fineste af alle
Søstrene; hun tog en hvid Pind i Munden, og saa var hun
rent borte, det var hendes Kunst.

Men Troldgubben sagde, at den Kunst kunde han ikke
lide hos sin Kone, og han troede heller ikke, at hans Drenge
holdt af den.

Den anden kunde gaa ved Siden af sig selv, ligesom om
hun havde Skygge, og det har nu Troldfolk ikke.

Den tredie var af et ganske andet Slags, hun havde lært
i Mosekonens Bryggerhus, og det var hende, som forstod at
spække Elletrunter med Sankt-Hans-Orme.

»Hun bliver en god Husmoder!« sagde Troldgubben,
og saa klinkede han med Øjnene, for han vilde ikke drikke
saa meget.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0326.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free