- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
327

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

brændte, men Karen selv blev klædt paa rent og net; hun
maatte lære at læse og sy, og Folk sagde, at hun var nydelig,
men Spejlet sagde: »Du er meget mere end nydelig, du er
dejlig!«

Da rejste Dronningen engang gennem Landet, og hun
havde med sig sin lille Datter, der var en Prinsesse, og Folk
strømmede til uden for Slottet, og der var da Karen ogsaa,
og den lille Prinsesse stod i sine hvide Klæder i et Vindue
og lod sig se paa; hun havde hverken Slæb eller Guldkrone,
men dejlige røde Saffians Sko; de vare rigtignok anderledes
nette, end de Mor Skomagers havde syet til lille Karen.
Intet i Verden kunde dog lignes ved røde Sko!

Nu var Karen saa gammel, at hun skulde konfirmeres;
ny Klæder fik hun, og ny Sko skulde hun ogsaa have. Den
rige Skomager inde i Byen tog Maal af hendes lille Fod;
det var hjemme i hans egen Stue, og der stod store
Glasskabe med yndige Sko og blanke Støvler. Det saa nydeligt
ud; men den gamle Frue saa ikke godt, og saa havde hun
ingen Fornøjelse deraf; midt imellem Skoene stod et Par
røde, ganske som de Prinsessen havde baaret; hvor de vare
smukke! Skomageren sagde ogsaa, at de vare syede til et
Grevebarn, men de havde ikke passet.

»Det er nok Blanklæder!« sagde den gamle Frue, »de
skinne!«

»Ja, de skinne!« sagde Karen; og de passede, og de bleve
købte; men den gamle Frue vidste ikke af, at de vare røde,
thi hun havde aldrig tilladt Karen at gaa til Konfirmation
med røde Sko, men det gjorde hun nu.

Alle Mennesker saa paa hendes Fødder, og da hun gik
op ad Kirkegulvet til Kordøren, syntes hun, at selv de gamle
Billeder paa Begravelserne, disse Portrætter af Præster og
Præstekoner, med stive Kraver og lange, sorte Klæder, hæftede
Øjnene paa hendes røde Sko, og kun paa disse tænkte liun,
da Præsten lagde sin Haand paa hendes Hoved og talte om
den hellige Daab, om Pagten med Gud, og at hun nu skulde
være et stort, kristent Menneske; og Orgelet spillede saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0331.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free