- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
328

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

højtideligt, de smukke Børnestemmer sang, og den gamle Kantor
sang, men Karen tænkte kun paa de røde Sko.

Om Eftermiddagen vidste da den gamle Frue af alle
Mennesker, at Skoene havde været røde, og hun sagde, at det
var stygt, at det passede sig ikke, og at Karen herefter, naar
hun gik i Kirke, skulde altid gaa med sorte Sko, selv om
de vare gamle.

Næste Søndag var der Altergang, og Karen saa paa de
sorte Sko, hun saa paa de røde — og saa saa hun paa de
røde igen og tog de røde paa.

Det var dejligt Solskinsvejr; Karen og den gamle Frue
gik ad Stien gennem Kornet; der støvede det lidt.

Ved Kirkedøren stod en gammel Soldat med en
Krykkestok og med et underligt langt Skæg, det var mere rødt end
hvidt, for det var rødt; og han bøjede sig lige ned til Jorden
og spurgte den gamle Frue, om han maatte tørre hendes Sko
af. Og Karen strakte ogsaa sin lille Fod ud. »Se hvilke
dejlige Dansesko!« sagde Soldaten, »sid fast, naar I danse!«
og saa slog han med Haanden paa Saalerne.

Og den gamle Frue gav Soldaten en lille Skilling, og saa
gik hun med Karen ind i Kirken.

Og alle Mennesker derinde saa paa Karens røde Sko,
og alle Billederne saa paa dem, og da Karen knælede for
Alteret og satte Guldkalken for sin Mund, tænkte hun kun
paa de røde Sko, og det var, som de svømmede om i Kalken
for hende; og hun glemte at synge sin Psalme, hun glemte
at læse sit »Fadervor«.

Nu gik alle Folk fra Kirke, og den gamle Frue steg ind
i sin Vogn. Karen løftede Foden for at stige bag efter, da
sagde den gamle Soldat, som stod tæt ved: »Se hvilke dejlige
Dansesko!« og Karen kunde ikke lade være, hun maatte
gøre nogle Dansetrin, og da hun begyndte, bleve Benene ved
dem; hun dansede omkring Kirkehjørnet, hun kunde ikke
lade være, Kusken maatte løbe bag efter og tage fat paa
hende, og han løftede hende ind i Vognen, men Fødderne
bleve ved at danse, saa hun sparkede saa grueligt den gode,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0332.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free