- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
329

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gamle Frue. Endelig fik de Skoene af, og Benene kom
i Ro.

Hjemme bleve Skoene satte op i et Skab, men Karen
kunde ikke lade være at se paa dem.

Nu laa den gamle Frue syg, de sagde, at hun kunde ikke
leve; plejes og passes skulde hun, og ingen var nærmere til
det end Karen; men henne i Byen var der et stort Bal,
Karen var inviteret; — hun saa paa den gamle Frue, der
jo dog ikke kunde leve, hun saa paa de røde Sko, og det
syntes hun, der ingen Synd var i; — hun tog de røde Sko
paa, det kunde hun jo ogsaa nok; — men saa gik hun paa
Bal, og saa begyndte hun at danse.

Men da hun vilde til højre, saa dansede Skoene til venstre,
og da hun vilde op ad Gulvet, saa dansede Skoene ned ad
Gulvet, ned ad Trappen, gennem Gaden og ud af Byens
Port. Danse gjorde hun, og danse maatte hun, lige ud i den
mørke Skov.

Da skinnede det oppe mellem Træerne, og hun troede, at
det var Maanen, for det var et Ansigt, men det var den
gamle Soldat med det røde Skæg; han sad og nikkede og
sagde: »Se hvilke dejlige Dansesko!«

Da blev hun forfærdet og vilde kaste de røde Sko, men
de hang fast, og hun flængede sine Strømper af, men Skoene
vare voksede fast til hendes Fødder, og danse gjorde hun, og
danse maatte hun, over Mark og Eng, i Regn og Solskin,
ved Nat og ved Dag, men om Natten var det grueligst.

Hun dansede ind paa den aabne Kirkegaard, men de
døde der dansede ikke, de havde noget meget bedre at bestille
end at danse; hun vilde sætte sig paa den fattiges Grav,
hvor den bitre Regnfang groede, men for hende var ikke Ro
eller Hvile, og da hun dansede hen imod den aabne Kirkedør,
saa hun der en Engel i lange, hvide Klæder, med Vinger,
som naaede ham fra Skuldrene ned til Jorden, hans Ansigt
var strengt og alvorligt, og i Haanden holdt han et Sværd,
saa bredt og skinnende.

»Danse skal du!« sagde han, »danse paa dine røde Sko,
til du bliver bleg og kold, til din Hud skrumper sammen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0333.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free