Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som en Benrad! danse skal du fra Dør til Dør, og hvor der
bo stolte, forfængelige Børn, skal du banke paa, saa at de
høre dig og frygte dig! Danse skal du, danse — —«
»Naade!« raabte Karen. Men hun hørte ikke, hvad Engelen
svarede, thi Skoene bar hende gennem Laagen, ud paa Marken,
over Vej og over Sti, og altid maatte hun danse.
En Morgenstund dansede hun forbi en Dør, hun kendte
godt; indenfor lød Psalmesang, de bar en Kiste ud, som var
pyntet med Blomster; da vidste hun, at den gamle Frue var
død, og hun syntes, at nu var hun forladt af alle og
forbandet af Guds Engel.
Danse gjorde hun, og danse maatte hun, danse i den
mørke Nat. Skoene bar hende af Sted over Tjørne og Stubbe,
og hun rev sig til Blods, og hun dansede hen over Heden
til et lille, ensomt Hus. Her vidste hun, at Skarpretteren
boede, og hun bankede med Fingeren paa Ruden og sagde:
»Kom ud! — kom ud! — Jeg kan ikke komme ind, for
jeg danser!«
Og Skarpretteren sagde: »Du veed nok ikke, hvem jeg er?
Jeg hugger Hovedet af de onde Mennesker, og jeg kan mærke,
at min Økse dirrer!«
»Hug ikke Hovedet af mig!« sagde Karen, »for saa kan
jeg ikke angre min Synd! men hug mine Fødder af med de
røde Sko.«
Og saa skriftede hun hele sin Synd, og Skarpretteren
huggede Fødderne med de røde Sko af hende; men Skoene
dansede med de smaa Fødder hen over Marken ind i den
dybe Skov.
Og han snittede hende Træben og Krykker, lærte hende
en Psalme, den Synderne altid synge, og hun kyssede den
Haand, som havde ført Øksen, og gik hen over Heden.
»Nu har jeg lidt nok for de røde Sko!« sagde hun, »nu
vil jeg gaa i Kirke, at de kunne se mig!« og hun gik nok
saa rask mod Kirkedøren, men da hun kom der, dansede de
røde Sko foran hende, og hun blev forfærdet og vendte om.
Hele Ugen igennem var hun bedrøvet og græd mange,
tunge Taarer, men da det blev Søndag, sagde hun: »Se saa!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
