Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nu har jeg lidt og stridt nok! jeg skulde tro, at jeg er lige
saa god som mange af dem, der sidde og knejse derinde i
Kirken!« og saa gik hun nok saa modig; men hun kom ikke
længer end til Laagen, da saa hun de røde Sko danse foran
sig, og hun forfærdedes og vendte om og angrede ret i
Hjertet sin Synd.
Og hun gik hen til Præstegaarden og bad, om hun maatte
komme i Tjeneste der, flittig vilde hun være og gøre alt
hvad hun kunde, paa Lønnen saa hun ikke, kun at hun
maatte faa Tag over Hovedet og være hos gode Mennesker.
Og Præstekonen havde ondt af hende og gav hende Tjeneste.
Og hun var flittig og tankefuld. Stille sad hun og hørte til,
naar om Aftenen Præsten læste højt af Bibelen. Alle de smaa
holdt meget af hende, men naar de talte om Pynt og Stads
og at være dejlig som en Dronning, rystede hun med Hovedet.
Næste Søndag gik de alle til Kirke, og de spurgte hende,
om hun vilde med, men hun saa bedrøvet, med Taarer i
Øjnene, paa sine Krykker, og saa gik de andre hen at høre
Guds Ord, men hun gik alene ind i sit lille Kammer; det
var ikke større, end at der kunde staa en Seng og en Stol,
og her satte hun sig med sin Psalmebog; og alt som hun
med fromt Sind læste i den, bar Vinden Orgeltonerne fra
Kirken over til hende, og hun løftede med Taarer sit Ansigt
og sagde: »Oh, Gud hjælpe mig!«
Da skinnede Solen saa klart, og lige foran hende stod den
Guds Engel i de hvide Klæder, ham, hun hin Nat havde set
i Kirkedøren, men han holdt ikke længer det skarpe Sværd,
men en dejlig grøn Gren, der var fuld af Roser, og han rørte
med den ved Loftet, og det hævede sig saa højt, og hvor
han havde rørt, skinnede der en Guldstjerne, og han rørte
ved Væggene, og de udvidede sig, og hun saa Orgelet, som
spillede, hun saa de gamle Billeder med Præster og
Præstekoner; Menigheden sad i de pyntede Stole og sang af
Psalmebogen, for Kirken var selv kommen hjem til den stakkels
Pige i det lille, snævre Kammer, eller ogsaa var hun
kommen der hen; hun sad i Stolen hos de andre Præstens Folk,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
