- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
334

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa Hjerter Dame. »Jeg synger saaledes,« sagde den, »at
seksten indfødte Faarekyllinger, der have pebet fra smaa af
og dog ikke faaet Korthus, have ved at høre mig ærgret sig
endnu tyndere, end de vare!«

Begge to, baade Loppen og Græshoppen, gjorde
saaledes godt rede for hvem de vare, og at de troede, de nok
kunde ægte en Prinsesse.

Springgaasen sagde ikke noget, men man sagde om
den, at den tænkte desto mere, og da Hofhunden kun snøftede
til den, indestod han for, at Springgaasen var af god Familie;
den gamle Raadmand, der havde faaet tre Ordener for at
tie stille, forsikrede, at han vidste, at Springgaasen var
begavet med Trolddomskraft; man kunde se paa Ryggen
af den, om man fik en mild eller en streng Vinter, og det
kan man ikke engang se paa Ryggen af ham, der skriver
Almanakken.

»Ja, jeg siger nu ikke noget!« sagde den gamle Konge,
»men jeg gaar nu altid saadan og tænker mit!«

Nu var det Springet om at gøre. Loppen sprang saa
højt, at ingen kunde se det, og saa paastod de, at den slet
ikke havde sprunget, og det var nu lumpent.

Græshoppen sprang kun halvt saa højt, men den sprang
Kongen lige i Ansigtet, og saa sagde han, det var ækelt.

Springgaasen stod længe stille og betænkte sig, man
troede til sidst, at den slet ikke kunde springe.

»Bare den ikke har faaet ondt!« sagde Hofhunden, og saa
snøftede han igen til den: Rutsch! sprang den et lille, skævt
Spring lien i Skødet paa Prinsessen, der sad lavt paa en
Guldskammel.

Da sagde Kongen: »Det højeste Spring er at springe op
til min Datter, for det er det fine af det, men sligt hører
der Hoved til at falde paa, og Springgaasen har vist, at den
har Hoved. Den har Ben i Panden!«

Og saa fik den Prinsessen.

»Jeg sprang dog højest!« sagde Loppen. »Men det kan
være det samme! lad hende kun have den Gaaserad med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0338.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free