Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Porcelæn; han var lige saa ren og pæn som nogen anden;
at han var Skorstensfejer, det var jo bare noget, han
forestillede; Porcelænsmageren kunde lige saa godt have gjort
en Prins af ham, for det var eet.
Der stod han med sin Stige saa nydeligt, og med et
Ansigt, saa hvidt og rødt som en Pige, og det var egentlig en
Fejl, for lidt sort kunde han gerne have været. Han stod
ganske nær ved Hyrdinden; de vare begge to stillede, hvor
de stod, og da de nu vare stillede, saa havde de forlovet sig,
de passede jo for hinanden, de vare unge Folk, de vare af
samme Porcelæn og begge lige skrøbelige.
Tæt ved dem stod der nok en Dukke, der var tre Gange
større, det var en gammel Kineser, som kunde nikke; lian
var ogsaa af Porcelæn og sagde, at han var Bedstefader til
den lille Hyrdinde, men det kunde han nok ikke bevise;
han paastod, at han havde Magt over hende, og derfor havde
han nikket til
Gedebukkebens-Overogundergeneralkrigskommandersergeanten, der friede til den lille Hyrdinde.
»Der faar du en Mand,« sagde den gamle Kineser, »en
Mand, som jeg næsten tror er af Mahognitræ, han kan gøre
dig til
Gedebukkebens-Overogundergeneralkrigskommandersergeantinde,
han har hele Skabet fuldt af Sølvtøj, foruden
hvad han har i hemmelige Gemmer.«
»Jeg vil ikke ind i det mørke Skab!« sagde den lille
Hyrdinde, »jeg har hørt sige, at han har derinde elleve
Porcelæns Koner!«
»Saa kan du være den tolvte!« sagde Kineseren, »i Nat,
saa snart det knager i det gamle Skab, skal I have Bryllup,
saa sandt som jeg er en Kineser!« og saa nikkede han med
Hovedet og faldt i Søvn.
Men den lille Hyrdinde græd og saa paa sin
Hjertensallerkæreste, Porcelæns Skorstensfejeren.
»Jeg tror, jeg vil bede dig,« sagde hun, »at du vil gaa
med mig ud i den vide Verden, for her kunne vi ikke blive!«
»Jeg vil alt hvad du vil!« sagde den lille Skorstensfejer,
»lad os straks gaa, jeg tænker nok, jeg kan ernære dig ved
Professionen!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
