- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
338

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Gid vi vare vei nede af Bordet!« sagde hun, »jeg bliver
ikke glad, før vi ere ude i den vide Verden!«

Og han trøstede hende og viste, hvor hun skulde sætte
sin lille Fod paa de udskaarne Kanter og det forgyldte
Løvværk ned om Bordbenet; sin Stige tog han ogsaa til Hjælp,
og saa vare de nede paa Gulvet, men da de saa hen til det
gamle Skab, var der saadant et Røre; alle de udskaarne
Hjorte stak Hovederne længere frem, rejste Takkerne og
drejede med Halsen! Gedebukkebens-Overogundergeneralkrigskommandersergeanten
sprang højt i Vejret og
raabte over til den gamle Kineser: »Nu løbe de! nu løbe de!«

Da bleve de lidt forskrækkede og sprang hurtigt op i
Skuffen til Forhøjningen.

Her laa tre, fire Spil Kort, som ikke vare komplette, og
et lille Dukketeater, der var rejst op, saa godt det lod sig
gøre; der blev spillet Komedie, og alle Damerne, baade Ruder
og Hjerter, Kløver og Spader, sad i første Række og viftede
sig med deres Tulipaner, og bag ved dem stod alle Knægtene
og viste, at de havde Hoved baade foroven og forneden,
saaledes som Spillekort have det. Komedien handlede om to,
som ikke maatte faa hinanden, og Hyrdinden græd derover,
for det var ligesom hendes egen Historie.

»Det kan jeg ikke holde ud!« sagde hun. »Jeg maa op
af Skuffen!« men da de kom paa Gulvet og saa op til
Bordet, saa var den gamle Kineser vaagnet og rokkede med hele
Kroppen, han var jo en Klump forneden.

»Nu kommer den gamle Kineser!« skreg den lille
Hyrdinde, og saa faldt hun lige ned paa sine Porcelæns Knæ, saa
bedrøvet var hun.

»Jeg faar en Tanke,« sagde Skorstensfejeren, »skulle vi
krybe ned i den store Potpourrikrukke, der staar i Krogen;
der kunne vi ligge paa Roser og Lavendler og kaste ham
Salt i Øjnene, naar han kommer.«

»Det kan ikke forslaa!« sagde hun, »desuden veed jeg, at
den gamle Kineser og Potpourrikrukken have været forlovede,
og der bliver altid lidt Godhed tilbage, naar man saadan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0342.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free