Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skinnede som Jern og Staal; Hjerterne i del danske Vaaben bleve
mere og mere røde, og Løverne sprang med Guldkroner paa.
»Det er dog det dejligste Vaaben, nogen i Verden har!«
sagde den gamle. »Løverne ere Styrke, og Hjerterne ere
Mildhed og Kærlighed!« og han saa paa den øverste Løve
og tænkte paa Kong Knud, der bandt det store England til
Danmarks Kongestol, og han saa paa den anden Løve og
tænkte paa Valdemar, som samlede Danmark og betvang
de vendiske Lande; han saa paa den tredie Løve og tænkte
paa Margrethe, som forenede Danmark, Sverrig og Norge;
men idet han saa paa de røde Hjerter, saa skinnede de endnu
stærkere end før, de bleve til Flammer, som bevægede sig,
og hans Tanke fulgte hver af dem.
Den første Flamme førte ham ind i et snævert, mørkt
Fængsel; der sad en Fange, en dejlig Kvinde, Christian den
Fjerdes Datter: Eleonora Ulfeldt; og Flammen satte sig
som en Rose paa hendes Bryst og blomstrede sammen med
hendes Hjerte, hun, den ædleste og bedste af alle danske
Kvinder.
»Ja, det er et Hjerte i Danmarks Vaaben!« sagde den
gamle Bedstefader.
Og hans Tanker fulgte Flammen, som førte ham ud paa
Havet, hvor Kanonerne buldrede, hvor Skibene laa indhyllede
i Røg; og Flammen hæftede sig som et Ordensbaand paa
Hvitfeldts Bryst, idet han til Flaadens Frelse sprængte sig
og sit Skib i Luften.
Og den tredie Flamme førte ham til Grønlands usle
Hytter, hvor Præsten Hans Egede stod med Kærlighed i Ord
og Gerning; Flammen var en Stjerne paa hans Bryst, et
Hjerte til det danske Vaaben.
Og den gamle Bedstefaders Tanker gik foran den svævende
Flamme, thi hans Tanke vidste, hvor Flammen vilde hen. I
Bondekonens fattige Stue stod Frederik den Sjette og
skrev sit Navn med Kridt paa Bjælken; Flammen bævede
paa hans Bryst, bævede i hans Hjerte; i Bondens Stue blev
hans Hjerte et Hjerte i Danmarks Vaaben. Og den gamle
Bedstefader tørrede sine Øjne, for han havde kendt og levet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
