Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for Kong Frederik med de sølvhvide Haar og de ærlige, blaa
Øjne, og han foldede sine Hænder og saa stille frem for sig.
Da kom den gamle Bedstefaders Sønnekone og sagde, at det
var sildigt, nu skulde han hvile, og at Aftensbordet var
dækket.
»Men dejligt er det dog, hvad du der har gjort,
Bedstefader!« sagde hun. »Holger Danske og hele vort gamle
Vaaben! — Det er, ligesom om jeg havde set det Ansigt før!«
»Nej, det har du nok ikke!« sagde den gamle Bedstefader,
»men jeg har set det, og jeg har stræbt at snitte det i Træ,
saaledes som jeg husker det. Den Gang var det, da
Englænderne laa paa Reden, den danske anden April, da vi viste,
vi vare gamle Danske. Paa »Danmark«, hvor jeg stod i
Steen Billes Eskadre, havde jeg en Mand ved min Side;
det var, som Kuglerne vare bange for ham! Lystig sang han
gamle Viser og skød og stred, som var han mer end et
Menneske. Jeg husker hans Ansigt endnu; men hvorfra han kom,
hvorhen han gik, veed jeg ikke, veed ingen. Jeg har tit tænkt,
det var nok gamle Holger Danske selv, der var svømmet
ned fra Kronborg og hjalp os i Farens Stund; det var nu
min Tanke, og der staar hans Billede!«
Og det kastede sin store Skygge helt op ad Væggen, selv
noget hen ad Loftet; det saa ud, som var det den virkelige
Holger Danske selv, som stod der bag ved, for Skyggen
rørte sig, men det kunde da ogsaa være, fordi Flammen i
Lyset ikke brændte stadig. Og Sønnekonen kyssede den gamle
Bedstefader og førte ham hen i den store Lænestol foran
Bordet, og hun og hendes Mand, som jo var den gamle
Bedstefaders Søn og Fader til den lille Dreng, der laa i
Sengen, sad og spiste deres Aftensmad, og den gamle
Bedstefader talte om de danske Løver og de danske Hjerter, om
Styrken og Mildheden, og ganske tydeligt forklarede han, at
der var endnu een Styrke foruden den, der laa i Sværdet, og
han pegede paa Hylden, hvor der laa gamle Bøger, hvor alle
Holbergs Komedier laa, de, som saa tit vare læste, for de
vare saa morsomme, man syntes ordentlig at kende alle de
Personer deri fra gamle Dage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
