H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind / 346 (1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Se, han har ogsaa vidst at hugge!« sagde den gamle
Bedstefader; »han har hugget det gale og kantede af Folk,
saa langt han kunde!« og gamle Bedstefader nikkede hen til
Spejlet, hvor Almanakken stod med »Rundetaarn«, og saa
sagde han: »Tyge Brahe, han var ogsaa en, som brugte
Sværdet; ikke til at hugge i Kød og Ben, men hugge en
tydeligere Vej op imellem alle Himlens Stjerner! — Og saa
han, hvis Fader var af min Stand, den gamle Billedsnitters
Søn, han, vi selv have set med det hvide Haar og de stærke
Skuldre, han, som nævnes af alle Verdens Lande! ja, han
kunde hugge, jeg kan kun snitte! Jo, Holger Danske kan
komme paa mange Maader, saa at der i alle Verdens Lande
høres om Danmarks Styrke! Skal vi saa drikke Bertels
Skaal!«



Men den lille Dreng i Sengen saa tydeligt det gamle
Kronborg med Øresund, den virkelige Holger Danske, som
sad dybt dernede med Skægget vokset fast i Marmorbordet
og drømte om alt, hvad der sker heroppe; Holger Danske
drømte ogsaa om den lille fattige Stue, hvor Billedsnitteren
sad, han hørte alt, hvad der blev talt, og nikkede i Drømme
og sagde:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>