- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
349

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

saa dejligt af Gaasesteg; det var jo Nytaarsaften, ja, det tænkte
hun paa.

Henne i en Krog mellem to Huse, det ene gik lidt mere
frem i Gaden end det andet, der satte hun sig og krøb
sammen; de smaa Ben havde hun trukket op under sig, men
liun frøs endnu mere, og hjem turde hun ikke gaa, hun
havde jo ingen Svovlstikker solgt, ikke faaet en eneste
Skilling, hendes Fader vilde slaa hende, og koldt var der ogsaa
hjemme, de havde kun Taget lige over dem, og der peb
Vinden ind, skønt der var stoppet Straa og Klude i de største
Sprækker. Hendes smaa Hænder vare næsten ganske døde af
Kulde. Ak! en lille Svovlstik kunde gøre godt. Turde hun
bare trække een ud af Bundtet, stryge den mod Væggen og
varme Fingrene. Hun trak een ud, »ritch!« hvor sprudede
den, hvor brændte den! det var en varm, klar Lue, ligesom
et lille Lys, da hun holdt Haanden om den; det var et
underligt Lys; den lille Pige syntes, hun sad foran en stor
Jernkakkelovn med blanke Messingkugler og Messingtromle; Ilden
brændte saa velsignet, varmede saa godt; nej, livad var det!
— Den lille strakte allerede Fødderne ud for ogsaa at varme
disse, — — da slukkedes Flammen. Kakkelovnen forsvandt,
hun sad med en lille Stump af den udbrændte Svovlstik i
Haanden.

En ny blev strøget, den brændte, den lyste, og hvor
Skinnet faldt paa Muren, blev denne gennemsigtig som et
Flor; hun saa lige ind i Stuen, hvor Bordet stod dækket
med en skinnende hvid Dug, med fint Porcelæn, og dejligt
dampede den stegte Gaas, fyldt med Svesker og Æbler; og
hvad der endnu var prægtigere, Gaasen sprang fra Fadet,
vraltede hen ad Gulvet med Gaffel og Kniv i Ryggen; lige
hen til den fattige Pige kom den; da slukkedes Svovlstikken,
og der var kun den tykke, kolde Mur at se.

Hun tændte en ny. Da sad hun under det dejligste
Juletræ; det var endnu større og mer pyntet, end det hun
gennem Glasdøren havde set hos den rige Købmand nu sidste
Jul; tusinde Lys brændte paa de grønne Grene, og brogede
Billeder, som de, der pyntede Butiksvinduerne, saa ned til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0353.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free