- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
353

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ingen havde sagt dem det. Solen skinnede ind imellem de
fine Blade, der vare saa fyldte med Duft; og det var for
hver Rose ligesom for os, naar vi ere ret lyksalige henne i
Tanker.

»Hvor det er dejligt at være til!« sagde hver Rose, »det
eneste, jeg veed at ønske, er, at jeg kunde kysse Solen, fordi
den er saa varm og klar. — Ja, Roserne dernede i Vandet
vilde jeg ogsaa kysse; de ligne os ganske akkurat; jeg vilde
kysse de søde Fugleunger dernede i Reden; ja, der er ogsaa
nogle oven over os! de stikke Hovederne ud og pippe saa
smaat! de have slet ingen Fjer som deres Fader og Moder.
Det er gode Naboer, vi have, baade dem ovenover og
nedenunder. Oh, hvor det er dejligt at være til!«

De smaa Unger oppe og nede, — ja, de nede vare kun
Skin i Vandet, — vare Spurve, Fader og Moder vare Spurve;
de havde taget den tomme Svalerede fra i Fjor, i den laa
de og vare hjemme.

»Er det Ællingebørn, som svømme der?« spurgte
Spurveungerne, da de saa Andefjerene drive paa Vandet.

»Gør fornuftige Spørgsmaal, naar I spørge!« sagde
Moderen; »ser I ikke, at det er Fjer, levende Kjoletøj, som jeg
har det, og I faa det, men vort er finere! Gid vi ellers havde
dem heroppe i Reden, for de varme. Jeg gad vide, hvad det
var, som forskrækkede Ænderne; det maa have været noget
i Vandet, for mig var det vist ikke, skønt jeg sagde rigtignok
noget stærkt »Pip« til jer. De tykhovede Roser burde vide
det, men de veed ingenting, de se kun paa sig selv og lugte.
Jeg er inderlig ked af de Naboer!«

»Hør de søde, smaa Fugle deroppe!« sagde Roserne, »de
begynde nu ogsaa paa at ville synge! — De kunne ikke, men
det kommer nok! — Hvor det maa være en stor Fornøjelse!
Det er ganske morsomt at have saadanne lystige Naboer!« —

I Galop kom i det samme to Heste, de skulde vandes;
en Bondedreng sad paa den ene, og han havde taget alle
sine Klæder af undtagen sin sorte Hat; den var saa stor og
bred. Drengen fløjtede, ligesom om han var en lille Fugl,
og red saa ud i det dybeste af Gadekæret; og da han kom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0357.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free