- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
354

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

over mod Rosentræet, rev han en af Roserne af og stak den
op i Hatten; saa troede han at være rigtig pyntet, og red
saa hort med den. De andre Roser saa efter deres Søster
og spurgte hverandre: »Hvor rejste hun hen?« men det
vidste ingen.

»Jeg gad nok komme ud i Verden!« sagde den ene til
den anden, »men her hjemme i vort eget grønne er ogsaa
dejligt! om Dagen er Solen saa varm, og om Natten skinner
Himlen endnu smukkere! det kan vi se gennem de mange
smaa Huller, der er paa den!«

Det var Stjernerne, som de troede vare Huller, for Roserne
vidste det ikke bedre.

»Vi live op om Huset!« sagde Spurvemoderen, »og
Svalereder bringe Lykke, siger Folk; derfor ere de glade ved at
have os! men de Naboer der, saadan en hel Rosenbusk op
ad Muren, sætter Fugtighed; jeg tænker, den kommer nok
bort, saa kan der dog gro et Korn. Roser ere kun at se paa
og at lugte til, eller i det højeste at stikke i Hatten. Hvert
Aar, det veed jeg fra min Moder, saa falde de af,
Bondekonen sylter dem med Salt, de faa et fransk Navn, som jeg
ikke kan sige og heller ikke bryder mig om; og saa lægges
de paa Ilden, naar der skal lugte godt. Se, det er deres
Levnedsløb, de ere bare for Øjne og Næse. Nu veed I det!«

Da det blev Aften, og Myggene dansede i den varme
Luft, hvor Skyerne vare saa røde, kom Nattergalen og sang
for Roserne, at det skønne var som Solskinnet i denne
Verden, og at det skønne levede altid. Men Roserne troede,
at Nattergalen sang om sig selv, og det kunde man jo ogsaa
tænke. Det faldt dem slet ikke ind, at det var dem, der
skulde have Sangen, men glade vare de ved den og tænkte
paa, om ikke alle de smaa Spurveunger ogsaa kunde blive
til Nattergale.

»Jeg forstod meget godt hvad den Fugl sang!« sagde
Spurveungerne, »der var bare et Ord, jeg ikke forstod: Hvad
er det skønne?«

»Det er ingenting!« sagde Spurvemoderen, »det er bare
saadanne et Udseende. Oppe paa Herregaarden, hvor Duerne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0358.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free