- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
359

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blomstrende Rosenhæk, den var rigtignok dejlig og var jo ogsaa
ene Skyld i, at det hele blev tegnet.

Op ad Dagen kom forbi to af Graaspurvene, som vare
fødte her. »Hvor er Huset?« sagde de, »hvor er Reden? —
Pip, alting er brændt op, og vor stærke Broder er brændt
med; det fik han, fordi han beholdt Reden. — Roserne ere
slupne godt fra det! de staa endnu med røde Kinder. De
sørge da ikke for Naboens Ulykke. Ja, jeg taler ikke til dem,
og grimt er her, det er min Mening!« Saa fløj de.

Ud paa Efteraaret var det en dejlig Solskinsdag, man
kunde ordentlig tro, man var midt i Sommeren. Der var
saa tørt og rent i Gaarden foran den store Trappe hos
Herremandens, og der gik Duerne, baade sorte og hvide og violette,
de glinsede i Solskinnet, og de gamle Duemødre brusede sig
op og sagde til Ungerne: »Staa i Gruppe, staa i Gruppe!« —
for saa tog de sig bedre ud.

»Hvad er det smaa graa, der løber mellem os?« spurgte
en gammel Due, som havde rødt og grønt igennem Øjnene.
»Smaa graa! smaa graa!« sagde hun.

»Det er Spurve! skikkelige Dyr! vi have altid haft Ord
for at være fromme, og saa faa vi lade dem pille op! — De
tale ikke med og skrabe saa net med Benet.«

Ja, de skrabede, tre Gange skrabede de med det venstre
Ben, men de sagde ogsaa Pip, og saa kendte de hverandre,
det var tre Spurve fra det afbrændte Hus.

»Her er overmaade godt at æde!« sagde Spurvene.

Og Duerne gik rundt om hverandre, brystede sig og havde
indvendig Mening.

»Ser du Brysteduen?« sagde den ene om den anden, »og
ser du hende, hvor hun sluger Ærter? Hun faar for mange!
hun faar de bedste! kurr! kurr! ser du, hvor hun bliver
skaldet i Kammen! ser du det søde, det arrige Dyr! knurre,
knurre!« og saa skinnede paa dem alle sammen Øjnene røde
af Arrighed. »Staa i Gruppe, staa i Gruppe! Smaa graa!
smaa graa! Knurre, knurre, kurre!« gik det uophørligt, og
saaledes gaar det endnu om tusinde Aar.

Graaspurvene spiste godt, og de hørte godt, ja, de stillede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0363.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free