Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig endogsaa op, men det klædte ikke; mætte vare de; saa
gik de fra Duerne og sagde indbyrdes deres Mening om dem,
hoppede saa ind under Havestakittet, og da Døren der til
Havestuen stod aaben, hoppede den ene op paa Dørtrinet,
han var overmæt og derfor modig: »Pip!« sagde han, »det
tør jeg!« — »Pip!« sagde den anden, »det tør jeg ogsaa og
lidt til!« og saa hoppede han ind i Stuen. Der var ingen
Folk derinde, det saa den tredie nok, og saa fløj han endnu
længer op i Stuen og sagde: »Helt ind eller slet ikke! det er
ellers en løjerlig Menneskerede den! og hvad her er stillet
op! nej, hvad er det!«
Lige foran Spurvene blomstrede jo Roserne, de spejlede
sig der i Vandet, og de kullede Bjælker laa op til den
faldefærdige Skorsten. — Nej, hvad var dog dette! hvor kom det
ind i Herregaardsstuen?
Og alle tre Spurve vilde flyve hen over Roserne og
Skorstenen, men det var en flad Væg, de fløj imod; det hele var
et Maleri, et stort, prægtigt Stykke, som Maleren havde
udført efter sin lille Tegning.
»Pip!« sagde Spurvene, »det er ingenting! det ser bare
ud! Pip! det er det skønne! Kan du begribe det, for jeg kan
ikke!« og saa fløj de, for der kom Mennesker i Stuen.
Nu gik der baade Aar og Dag, Duerne havde mange
Gange kurret, for ikke at sige knurret, de arrige Dyr!
Graaspurvene havde frosset om Vinteren og levet højt om
Sommeren; de vare alle sammen forlovede eller gifte, eller hvad
man nu vil kalde det. Unger havde de, og enhvers Unge var
naturligvis den kønneste og den klogeste; en fløj her, og en
fløj der, og mødtes de, saa kendtes de paa »Pip!« og tre
Skrab med det venstre Ben. Den ældste af dem, det var nu
saadan en gammel en, hun havde ingen Rede, og hun
havde ingen Unger; hun vilde saa gerne engang til en stor
By, og saa fløj hun til Kjøbenhavn. —
Der laa et stort Hus med mange Kulører; det laa lige
ved Slottet og Kanalen, hvor der var Skibe med Æbler og
Potter. Vinduerne vare bredere forneden end foroven, og
kiggede Spurvene derind, saa var hver Stue, syntes dem,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
