- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
361

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ligesom om de saa ned i en Tulipan, alle mulige Kulører og
Snirkler, og midt i Tulipanen stod hvide Mennesker; de vare
af Marmor, nogle vare ogsaa af Gibs, men det kommer ud
paa et for Spurveøjne. Oven paa Huset stod en Metalvogn
med Metalheste for, og Sejrens Gudinde, ogsaa af Metal,
kørte dem. Det var Thorvaldsens Museum.

»Hvor det skinner! hvor det skinner!« sagde
Spurvefrøkenen, »det er nok det skønne! Pip! her er det dog større
end en Paafugl!« hun huskede endnu fra lille af, hvad der
var det største skønne, Moderen kendte. Og hun fløj lige ned
i Gaarden; der var ogsaa prægtigt, der var malet Palmer og
Grene op ad Væggene, og midt i Gaarden stod en blomstrende
stor Rosenbusk; den hældede sine friske Grene med de mange
Roser hen over en Grav, og hun fløj derhen, for der gik
flere Spurve; »Pip!« og tre Skrab med det venstre Ben; den
Hilsen havde hun mange Gange gjort i Aar og Dag, og ingen
havde forstaaet den, for de, som ere skilte ad, de træffes ikke
hver Dag; den Hilsen var bleven til Vane, men i Dag var
der to gamle Spurve og en Unge, der sagde »Pip!« og skrabede
med det venstre Ben.

»Ih, se god Dag, god Dag!« det var tre gamle fra
Spurvereden og saa en lille en af Familien. »Skal vi træffes her!«
sagde de. »Det er et fornemt Sted, men her er ikke meget
at æde. Det er det skønne! Pip!«

Og der kom mange Folk fra Sideværelserne, hvor de
prægtige Marmorskikkelser stod, og de gik hen til Graven,
der gemte den store Mester, som havde formet
Marmorstøtterne, og alle, som kom, stod med lysende Ansigter om
Thorvaldsens Grav, og enkelte opsamlede de affaldne
Rosenblade og gemte disse. Der var Folk langvejs fra; de kom
fra det store England, fra Tyskland og Frankrig; den
skønneste Dame tog en af Roserne og lagde den ved sit Bryst.
Da troede Spurvene, at Roserne regerede her, at det hele
Hus var bygget for deres Skyld, og det syntes de var
rigtignok lidt for meget, men da Menneskene alle sammen gjorde
af Roserne, saa vilde de ikke staa tilbage. »Pip!« sagde de,
fejede Gulvet med deres Hale og saa med det ene Øje paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0365.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free