- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
370

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

370

SKYGGEN.

maatte strække sig for at komme til Kræfter. Den lærde gik
ud paa Altanen for at strække sig der, og alt som Stjernerne
kom frem i den dejlige klare Luft, var det for ham, som kom
han til Live igen. Paa alle Altaner i Gaden — og i de varme
Lande har hvert Vindue en Altan — kom Folk frem, for
Luft maa man have, selv om man er vant til at være
Mahogni! Der blev saa levende oppe og nede. Skomagere og
Skræddere, alle Folk flyttede ud paa Gaden, der kom Bord
og Stol, og Lyset brændte, ja, over tusind Lys brændte, og
den ene talte, og den anden sang, og Folk spadserede, Vognene
kørte, Æslerne gik: klingelingeling! de havde Klokker paa;
der blev Lig begravede med Psalmesang, Gadedrengene skød
med Troldkællinger, og Kirkeklokkerne ringede, jo, der var
rigtignok levende nede paa Gaden. Kun i det ene Hus, som
laa lige over for, hvor den fremmede, lærde Mand boede, var
der ganske stille; og dog boede der nogen, for der stod paa
Altanen Blomster; de groede saa dejligt i den Solhede, og det
kunde de ikke, uden at de bleve vandede, og nogen maatte jo
vande dem; Folk maatte der være. Døren der ovre kom ogsaa
op ud paa Aftenen, men der var mørkt derinde, i det mindste
i det forreste Værelse, dybere inde fra lød Musik. Den
fremmede, lærde Mand syntes, den var ganske mageløs, men det
kunde nu ogsaa gerne være, at han kun bildte sig det ind,
for han fandt alting mageløst derude i de varme Lande, naar
der kun ingen Sol havde været. Den fremmedes Vært sagde,
at han ikke vidste, hvem der havde lejet Genboens Hus, man
»saa jo ingen Folk, og hvad Musikken angik, syntes han, at
den var gruelig kedelig. »Det er, ligesom om en sad og øvede
sig paa et Stykke, han ikke kan komme ud af, altid det
samme Stykke. »»Jeg faar det dog ud!«« siger han nok, men
han faar det dog ikke ud, hvor længe han spiller.«

En Nat vaagnede den fremmede, han sov for aaben
Altandør, Gardinet foran den løftede sig i Vinden, og han syntes,
at der kom en forunderlig Glans fra Genboens Altan, alle
Blomsterne skinnede som Flammer i de dejligste Farver, og
midt imellem Blomsterne stod en slank, yndig Jomfru, det
var, som om ogsaa hun lyste; det skar ham virkelig i Øjnene,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0374.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free