- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
371

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKYGGEN.

371

han lukkede dem nu ogsaa saa forfærdelig meget op og kom
lige af Søvnen; i eet Spring var han paa Gulvet, ganske sagte
kom han bag Gardinet, men Jomfruen var borte, Glansen var
borte; Blomsterne skinnede slet ikke, men stod meget godt
som altid; Døren var paa Klem, og dybt inde klang Musikken
saa blød og dejlig, man kunde ordentlig falde hen i søde
Tanker derved. Det var dog ligesom en Trolddom, og hvem
boede der? Hvor var den egentlige Indgang? Hele Stueetagen
var Butik ved Butik, og der kunde Folk jo dog ikke altid
løbe igennem.

En Aften sad den fremmede ude paa sin Altan, inde i
Stuen bag ved ham brændte Lyset, og saa var det jo ganske
naturligt, at Skyggen af ham gik over paa Genboens Væg; jo,
der sad den lige over for mellem Blomsterne paa Altanen, og
naar den fremmede rørte sig, saa rørte Skyggen sig ogsaa,
for det gør den. —

»Jeg tror, min Skygge er det eneste levende, man ser
derovre!« sagde den lærde Mand. »Se, hvor net den sidder
mellem Blomsterne, Døren staar halvt paa Klem, nu skulde
Skyggen være saa snild at gaa indenfor, se sig om, og saa
komme og fortælle mig, hvad den havde set! ja, du skulde
gøre Gavn!« sagde han i Spøg, »vær saa god at træde
indenfor! naa! gaar du?« og saa nikkede han til Skyggen, og
Skyggen nikkede igen. »Ja saa gaa, men bliv ikke borte!«
og den fremmede rejste sig, og hans Skygge ovre paa
Genboens Altan rejste sig ogsaa; og den fremmede drejede sig, og
Skyggen drejede sig ogsaa; ja, dersom nogen ordentlig havde
lagt Mærke dertil, da havde de tydeligt kunnet se, at Skyggen
gik ind ad den halvaabne Altandør hos Genboen, lige idet
den fremmede gik ind i sin Stue og lod det lange Gardin
falde ned efter sig.

Næste Morgen gik den lærde Mand ud for at drikke Kaffe og
læse Aviser. »Hvad er det?« sagde han, da han kom ud i
Solskinnet, »jeg har jo ingen Skygge! saa er den virkelig gaaet i
Aftes og ikke kommen igen; det er noget kedeligt noget!«

Og det ærgrede ham, men ikke saa meget fordi at Skyggen
var borte, men fordi han vidste, at der var en Historie til om

24*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0375.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free