- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
372

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

372

SKYGGEN.

en Mand uden Skygge, den kendte jo alle Folk hjemme i de
kolde Lande, og kom nu den lærde Mand der og fortalte sin,
saa vilde de sige, at han gik og lignede efter, og det behøvede
han ikke. Han vilde derfor slet ikke tale derom, og det var
fornuftigt tænkt.

Om Aftenen gik han ud paa sin Altan igen, Lyset havde
han meget rigtig sat bag ved sig, for han vidste, at Skyggen
vil altid have sin Herre til Skærm, men han kunde ikke lokke
den; han gjorde sig lille, han gjorde sig stor, men der var
ingen Skygge, der kom ingen; han sagde: hm! hm! men det
hjalp ikke.

Ærgerligt var det, men i de varme Lande, der vokser nu
alting saa hurtigt, og efter otte Dages Forløb mærkede han
til sin store Fornøjelse, at der voksede ham en ny Skygge ud
fra Benene, naar han kom i Solskin, Roden maatte være
bleven siddende. Efter tre Uger havde han en ganske taalelig
Skygge, der, da han begav sig hjem til de nordlige Lande,
vokste paa Rejsen mer og mer, saa at den til sidst var saa
lang og saa stor, at det halve var nok.

Saa kom den lærde Mand hjem, og han skrev Bøger om
hvad der var sandt i Verden, og om hvad der var godt og
hvad der var smukt, og der gik Dage, og der gik Aar; der
gik mange Aar.

Da sidder han en Aften i sin Stue, og saa banker det
ganske sagte paa Døren.

»Kom ind!« sagde han, men der kom ingen; saa lukker
han op, og der stod for ham saadant et overordentlig magert
Menneske, saa han blev ganske underlig. For Resten var
Mennesket særdeles fint klædt paa, det maatte være en fornem
Mand.

»Hvem har jeg den Ære at tale med?« spurgte den lærde.

»Ja, det tænkte jeg nok,« sagde den fine Mand, »at De
ikke kendte mig! jeg er bleven saa meget Legeme, jeg har
ordentlig faaet Kød og Klæder. De har nok aldrig tænkt at
se mig i saadan en Velmagt. Kender De ikke Deres gamle
Skygge? Ja, De har vist ikke troet, at jeg mere kom igen.
Mig er det gaaet særdeles vei, siden jeg sidst var hos Dem,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0376.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free