- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
375

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKYGGEN.

375

»Jeg saa alting, og jeg skal fortælle Dem det, men, — det
er slet ingen Stolthed af mig, men — som fri og med de
Kundskaber jeg har, ikke at tale om min gode Stilling, mine
fortræffelige Omstændigheder, — saa ønskede jeg gerne, at De
vilde sige De til mig!«

»Om Forladelse!« sagde den lærde Mand, »det er gammel
Vane, som sidder fast! — De har fuldkommen Ret! og
jeg skal huske det! men nu fortæller De mig alt hvad De
saa!« —

»Alting!« sagde Skyggen, »for jeg saa alt, og jeg
veed alt.«

»Hvorledes saa der ud i de inderste Sale?« spurgte den
lærde Mand. »Var der som i den friske Skov? Var der som
i en hellig Kirke? Vare Salene som den stjerneklare Himmel,
naar man staar paa de høje Bjerge?«

»Alting var der!« sagde Skyggen. »Jeg gik jo ikke ganske
helt ind, jeg blev i det forreste Værelse, i Tusmørket, men
der stod jeg særdeles godt, jeg saa alting, og jeg veed alting!
Jeg har været ved Poesiens Hof, i Forgemakket.«

»Men hvad saa De? Gik gennem de store Sale alle
Oldtidens Guder. Kæmpede der de gamle Helte? Legede søde
Børn og fortalte deres Drømme?«

»Jeg siger Dem, jeg var der, og De begriber, jeg saa alting,
hvad der var at se! var De kommen der over, var De ikke
bleven til Menneske, men det blev jeg! og tillige lærte jeg at
kende min inderste Natur, mit medfødte, det Familieskab, jeg
havde med Poesien. Ja, den Gang jeg var hos Dem, tænkte
jeg ikke over det, men altid, De veed det, naar Sol gik op,
og Sol gik ned, blev jeg saa underlig stor; i Maaneskin var
jeg næsten ved at være tydeligere end De selv; jeg forstod
ikke den Gang min Natur, i Forgemakket gik det op for mig!
jeg blev Menneske! — Moden kom jeg ud, men De var ikke
længer i de varme Lande; jeg skammede mig som Menneske
ved at gaa, som jeg gik, jeg trængte til Støvler, til Klæder, til
hele denne Menneske-Fernis, som gør et Menneske kendeligt.
— Jeg tog Vej, ja, Dem siger jeg det, De sætter det jo ikke i
nogen Bog, jeg tog Vej til Kagekonens Skørt, under det skjulte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0379.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free