- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
377

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKYGGEN.

377

»Det er, ligesom man tager det!« sagde Skyggen. »De vil
have grumme godt af at rejse! vil De være min Skygge, saa
skal De faa alting frit paa Rejsen!«

»Det er for galt!« sagde den lærde Mand.

»Men saadan er nu Verden!« sagde Skyggen, »og saaledes
bliver den!« og saa gik Skyggen.

Den lærde Mand havde det slet ikke godt, Sorg og
Plage fulgte ham, og hvad han talte om det sande og det
gode og det skønne, det var for de fleste ligesom Roser for en
Ko! — han var ganske syg til sidst.

»De ser virkelig ud ligesom en Skygge!« sagde Folk til
ham, og det gøs i den lærde Mand, for han tænkte ved det.

»De skal tage til et Bad!« sagde Skyggen, som kom og
besøgte ham, »der er ikke andet for! jeg vil tage Dem med
for gammelt Bekendtskabs Skyld; jeg betaler Rejsen, og De
gør Beskrivelsen og er saadan lidt morsom for mig paa Vejen;
jeg vil til et Bad, mit Skæg gror ikke ud, som det skulde, det
er ogsaa en Sygdom, og Skæg maa man have! Vær De nu
fornuftig og tag imod Tilbudet, vi rejse jo som Kammerater.«

Og saa rejste de; Skyggen var da Herre, og Herren var
’ da Skygge; de kørte med hinanden, og de red og gik sammen,
Side ved Side, for ud og bag efter, saaledes som Solen stod;
Skyggen vidste altid at holde sig paa Herrepladsen; og det
tænkte den lærde Mand nu ikke saadan over; han var et
meget godt Hjerte og særdeles mild og venlig, og da sagde
han en Dag til Skyggen: »Da vi nu saaledes ere blevne
Rejsekammerater, som vi er det, og vi tillige ere voksede op fra
Barndommen sammen, skulle vi saa ikke drikke dus, det er
dog mere fortroligt!«

»De siger noget!« sagde Skyggen, som jo nu var den
egentlige Herre. »Det er meget ligefremt og velment sagt, jeg
vil være lige saa velmenende og ligefrem. De, som en lærd
Mand, veed vist nok, hvor underlig Naturen er. Somme
Mennesker kunne ikke taale at røre ved graat Papir, saa faa
de ondt; andre gaar det gennem alle Lemmer, naar man lader
et Søm gnide mod en Glasrude; jeg har lige saadan en
Følelse ved at høre Dem sige du til mig, jeg føler mig ligesom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0381.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free