- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
383

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DET GAMLE HUS.

383

bred som til et Slot og saa høj som til et Kirketaarn.
Jerngelænderet ser jo ud som Døren til en gammel Begravelse, og
saa har det Messingknapper. Det er flovt!«

Lige over for i Gaden var ogsaa ny og nette Huse, og de
tænkte som de andre, men ved Vinduet her sad en lille
Dreng med friske, røde Kinder, med klare, straalende Øjne,
han syntes rigtignok bedst om det gamle Hus, og det baade i
Solskin og i Maaneskin. Og saa han over paa Muren, hvor
Kalken var gaaet af, saa kunde han sidde og udfinde der alle
de underligste Billeder, akkurat hvorledes Gaden havde set ud
før med Trapper, Karnapper og spidse Gavle; han kunde se
Soldater med Hellebarder, og Tagrender, der løb om som
Drager og Lindorme. — Det var rigtignok et Hus at se paa!
og derovre boede en gammel Mand, som gik i Skægs Bukser,
havde en Kjole med store Messingknapper og en Paryk, som
man kunde se var en virkelig Paryk. Hver Morgen kom der
til ham en gammel Karl, som ryddede op og gik Ærinder,
ellers var den gamle Mand i de Skægs Bukser ganske alene
i det gamle Hus; imellem kom han hen til Vinduesruden og
saa ud, og den lille Dreng nikkede til ham, og den gamle
Mand nikkede igen, og saa vare de bekendte, og saa vare de
Venner, skønt de aldrig havde tait med hinanden, men det
kunde da ogsaa være det samme.

Den lille Dreng hørte sine Forældre sige: »Den gamle
Mand derovre har det meget godt, men han er saa
skrækkelig ene!«

Næste Søndag tog den lille Ifreng og svøbte noget ind i et
Stykke Papir, gik ned i Porten, og da han, som gik Ærinder,
kom forbi, sagde han til ham: »Hør! vil du bringe den gamle
Mand derovre dette fra mig! jeg har to Tinsoldater, dette
eiden ene; han skal have den, for jeg veed, han er saa
skrækkelig ene.«

Og den gamle Karl saa ganske fornøjet ud, nikkede og bar
Tinsoldaten over i det gamle Hus. Siden kom der Bud, om
den lille Dreng ikke havde Lyst til selv at komme over at
gøre Besøg, og det flk han Lov til af sine Forældre, og saa
kom han over i det gamle Hus.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0387.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free