- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
384

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

384

DET GAMLE HUS.

Og Messingknapperne paa Trappegelænderet skinnede meget
stærkere end ellers, man skulde tro, at de vare polerede i
Anledning af Besøget, og det var, som om de udskaarne
Trompetere — for der var udskaaret i Døren Trompetere,
som stod i Tulipanerne — blæste af alle Kræfter, Kinderne
saa meget tykkere ud end før. Jo de blæste: »Tratteratra!
den lille Dreng kommer! tratteratra!« — og saa gik Døren op.
Hele Gangen var behængt med gamle Portrætter, Riddere i
Harnisk og Fruer i Silkekjoler; og Harniskerne raslede, og
Silkekjolerne raslede. — Og saa kom der en Trappe, den gik
et stort Stykke opad og et lille Stykke ned — og saa var
man paa en Altan, der rigtignok var meget skrøbelig, med
store Huller og lange Sprækker, men der skød Græs og Blade
op af dem alle sammen, for hele Altanen uden for Gaarden
og Muren var bevokset med saa meget Grønt, det saa ud som
en Have, men det var kun en Altan. Her stod gamle
Urtepotter, som havde Ansigt og Æselører; Blomsterne, de vokste
nu, ligesom de vilde. I den ene Potte løb det over alle
Bredder med Nelliker, det vil sige med det grønne, Skud ved
Skud, og ganske tydeligt sagde det: »Luften har klappet mig,
Solen har kysset mig og lovet mig en lille Blomst paa
Søndag, en lille Blomst paa Søndag!«

Og saa kom de ind i et Kammer, hvor Væggene vare med
Svinelæders Betræk, og der var trykt Guld blomster paa.

»Forgyldning forgaar,
men Svinelæder bestaar!«

sagde Væggene.

Og der stod Lænestole saa højryggede, saa udskaarne, og
med Arme paa begge Sider. »Sid ned! sid ned!« sagde de;
»uh, hvor det knager i mig! nu faar jeg nok Gigt ligesom det
gamle Skab! Gigt i Ryggen, uh!«

Og saa kom den lille Dreng ind i Stuen, hvor Karnappen
var, og hvor den gamle Mand sad.

»Tak for Tinsoldaten, min lille Ven!« sagde den gamle
Mand. »Og Tak fordi du kommer over til mig!«

»Tak! Tak!« eller »Knak! Knak!« sagde det i alle Møblerne;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:05:33 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0388.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free