- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
388

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

388

DET GAMLE HUS.

eller Sang, hvad Slags det endogsaa er, blev sat ind, — hun
skulde det nu ikke, — og saa begyndte hun at danse, men
kunde ikke komme i Takt, for Tonerne vare saa lange, og
saa stod hun først paa det ene Ben og hældede Hovedet helt
forover, og saa paa det andet Ben og hældede Hovedet helt
forover, men det vilde ikke slaa til. I stod meget alvorlige,
alle sammen, skønt det var nok svært, men jeg lo indvendig,
og derfor faldt jeg ned af Bordet og fik en Bule, som jeg
endnu gaar med, for det var ikke ret af mig at le. Men det
hele gaar nu igen inden i mig, og alt hvad jeg saadan har
oplevet; og det er nok de gamle Tanker, med hvad de kunne
føre med. — Sig mig, om I synge endnu om Søndagen? Sig
mig lidt om den lille Maria! og hvordan har min Kammerat
det, den anden Tinsoldat! ja, han er rigtignok lykkelig! —
jeg kan ikke holde det ud!«

»Du er foræret bort!« sagde den lille Dreng; »du maa
blive; kan du ikke indse det?«

Og den gamle Mand kom med en Skuffe, hvori der var
meget at se, baade »Kridthus«, og »Balsambøsse«, og gamle
Kort, saa store og saa forgyldte, som man aldrig ser dem nu.
Og der blev aabnet store Skuffer, og Klaveret blev aabnet,
det var med Landskab indvendigt paa Laaget, og det var saa
hæst, da den gamle Mand spillede paa det; og saa nynnede
han en Vise.

»Ja, den kunde hun synge!« sagde han, og saa nikkede
han til Portrættet, som han havde købt hos Marskandiseren,
og den gamle Mands Øjne de skinnede saa klare.

»Jeg vil i Krig! jeg vil i Krig!« raabte Tinsoldaten, saa
højt han kunde, og styrtede sig lige ned paa Gulvet. —

Ja, hvor blev han af? Den gamle Mand søgte, den
lille Dreng søgte, borte var han, og borte blev han. »Jeg
finder ham nok!« sagde den gamle, men han fandt ham
aldrig; Gulvet var alt for aabent og hullet; — Tinsoldaten
var falden gennem en Sprække, og der laa han i aaben
Begravelse.

Og den Dag gik, og den lille Dreng kom hjem, og Ugen
gik, og der gik flere Uger. Vinduerne vare ganske frosne; den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0392.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free