Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390
DET GAMLE HUS.
ikke huske, der var gaaet saa mange Aar, at den lille Dreng
var vokset op til en hel Mand, ja, en dygtig Mand, som
hans Forældre havde Fornøjelse af, og han var lige bleven
gift og med sin lille Kone flyttet ind i Huset her, hvor Haven
var; og han stod hos hende der, idet hun plantede en
Markblomst, som hun fandt saa yndig. Hun plantede den med sin
lille Haand og klappede Jorden til med Fingrene. — Av!
Hvad var det? Hun ståk sig. Der sad noget spidst lige op
af den bløde Jord.
Det var — ja tænk! det var Tinsoldaten, ham, som var
bleven borte oppe hos den gamle Mand og var rumlet og
tumlet mellem Tømmer og Grus og til sidst havde ligget
mange Aar i Jorden.
Og den unge Kone tørrede Soldaten, først med et grønt
Blad og saa med sit fine Lommetørklæde, det havde saadan
en dejlig Lugt! og det var for Tinsoldaten, ligesom om den
vaagnede op af en Dvale.
»Lad mig se ham!« sagde den unge Mand, lo og rystede
saa med Hovedet. »Ja, ham kan det nu ikke være, men han
husker mig paa en Historie med en Tinsoldat, jeg havde, da
jeg var en lille Dreng!« og saa fortalte han sin Kone om det
gamle Hus, og den gamle Mand, og om Tinsoldaten, han
sendte over til ham, fordi han var saa skrækkelig ene, og
han fortalte det saa akkurat, som det virkelig havde været,
saa at den unge Kone fik Taarer i Øjnene over det gamle
Hus og den gamle Mand.
»Det kan dog være, at det er den samme Tinsoldat!«
sagde hun, »jeg vil gemme den og huske paa alt hvad du
har fortalt mig; men den gamle Mands Grav maa du
vise mig!«
»Ja, den kender jeg ikke,« sagde han, »og ingen kender
den! alle hans Venner vare døde, ingen passede den, og jeg
var jo en lille Dreng!«
»Hvor han maa have været skrækkelig ene!« sagde hun.
»Skrækkelig ene!« sagde Tinsoldaten, »men dejligt er det
ikke at blive glemt!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
