- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
396

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

396

DEN LYKKELIGE FAMILIE.

De vidste ikke selv, hvor gamle de vare, men de kunde
godt huske, at de havde været mange flere, at de vare af en
Familie fra fremmede Lande, og at for dem og deres var hele
Skoven plantet. De havde aldrig været udenfor, men de vidste,
at der var endnu noget til i Verden, som hed Herregaarden,
og deroppe blev man kogt, og saa blev man sort, og saa blev
man lagt paa Sølvfad, men hvad videre der skete, vidste man
ikke. Hvorledes det iøvrigt var at blive kogt og at ligge paa
Sølvfad, kunde de ikke tænke sig, men dejligt skulde det være
og særdeles fornemt. Hverken Oldenborren, Skruptudsen eller
Regnormen, som de spurgte ad, kunde give Besked, ingen af
dem havde været kogt eller ligget paa Sølvfad.

De gamle, hvide Snegle vare de fornemste i Verden, vidste
de, Skoven var til for deres Skyld, og Herregaarden var til,
for at de kunde blive kogte og lagte paa Sølvfad.

De levede nu meget ensomt og lykkeligt, og da de selv
ikke havde Børn, saa havde de taget en lille, almindelig Snegl
til sig, som de opdrog som deres egen, men den lille vilde
ikke vokse, for han var almindelig; men de gamle, især
Mutter, Sneglemutter, syntes, hun kunde dog bemærke, hvor
han tog til, og hun bad Fatter, dersom han ikke kunde se det,
han da vilde føie paa det lille Sneglehus, og saa følte han og
fandt, at Mutter havde Ret.

En Dag var det stærk Regn.

»Hør, hvor det tromme-romme-rommer paa Skræpperne!«
sagde Sneglefar.

»Der kommer ogsaa Draaber!« sagde Sneglemor. »Det
løber jo lige nedad Stilken! Du skal se, her bliver vaadt!
Jeg er glad ved, vi have vort gode Hus, og den lille ogsaa
har sit! Der er rigtignok gjort mere for os end for alle
andre Skabninger; man kan da se, at vi er Herskabet i Verden!
Vi have Hus fra Fødselen, og Skræppeskoven er saaet for vor
Skyld —! jeg gad vidst, hvor langt den strækker sig, og hvad
der er udenfor!«

»Der er ikke noget udenfor!« sagde Sneglefar. »Bedre
end hos os kan der ingen Steder være, og jeg har ikke noget
at ønske!«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0400.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free