- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
397

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

397 DEN LYKKELIGE FAMILIE.



»Jo,« sagde Mor, »jeg gad nok komme paa Herregaarden,
blive kogt og lagt paa Sølvfad, det er alle vore Forfædre
blevne, og du kan tro, der er noget aparte ved det!«

»Herregaarden er muligvis falden sammen!« sagde
Sneglefar, »eller Skræppeskoven er vokset hen over den, saa at
Menneskene ikke kunne komme ud. Det har da heller ingen
Hast, men du iler altid saa forfærdelig, og det begynder den
lille ogsaa med; har han nu ikke i tre Dage krøbet op ad den
Stilk, jeg faar ondt i Hovedet, naar jeg ser op paa ham!«

»Du maa ikke skænde!« sagde Sneglemor, »han kryber
saa sindig, vi faa nok Fornøjelse af ham, og andet have vi
gamle jo ikke at leve for! Men har du tænkt paa det: hvor
faa vi en Kone til ham. Tror du ikke, der langvejs inde i
Skræppeskoven skulde være nogen af vor Art?«

»Sorte Snegle tror jeg nu nok, der er,« sagde den gamle,
»sorte Snegle uden Hus, men det er saa simpelt, og de have
Indbildninger, men vi kunne give det i Kommission til Myrerne,
de løbe frem og tilbage, som om de have noget at bestille, de
veed vist en Kone til vor lille Snegl!«

»Jeg veed rigtignok den allerdejligste!« sagde Myrerne,
»men jeg er bange, det gaar ikke, for hun er Dronning!«

»Det gør ikke noget!« sagde den gamle. »Har hun Hus?«

»Hun har Slot!« sagde Myrerne, »det dejligste Myreslot
med syv Hundrede Gange.«

»Tak!« sagde Sneglemor, »vor Søn skal ikke i en Myretue!
veed I ikke bedre, saa give vi det i Kommission til de hvide
Myg, de flyve vidt omkring i Regn og i Solskin, de kende
Skræppeskoven forinden og foruden.«

»Vi have en Kone for ham!« sagde Myggene, »hundrede
Menneskeskridt herfra sidder paa en Stikkelsbærbusk en lille
Snegl med Hus, den er ganske ensom og gammel nok til at
gifte sig. Det er bare hundrede Menneskeskridt!«

»Ja, lad hende komme til ham!« sagde de gamle, »han
har en Skræppeskov, hun har kun en Busk!«

Og saa hentede de den lille Sneglefrøken. Det varede otte
Dage, før hun kom, men det var just det rare ved det, saa
kunde man se, hun var af Arten.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0401.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free