- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
400

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

400

HISTORIEN OiM EN MODER. 400

Og den gamle Mand, det var Døden selv, han nikkede saa
underligt, det kunde lige saa godt betyde Ja, som Nej. Og
Moderen saa ned i sit Skød, og Taarerne løb hende over
Kinderne; — hendes Hoved blev saa tungt, i tre Nætter og
Dage havde hun ikke lukket sine Øjne, og nu sov hun, men
kun et Øjeblik, saa foer hun op og rystede af Kulde: »Hvad
er det!« sagde hun og saa til alle Sider; men den gamle
Mand var borte, og hendes lille Barn var borte, han havde
taget det med sig; og henne i Krogen snurrede og snurrede
det gamle Ur, det store Blylod løb lige ned til Gulvet, bum!
og saa stod ogsaa Uret stille.

Men den stakkels Moder løb ud af Huset og raabte paa
sit Barn.

Derude, midt i Sneen, sad en Kone i lange, sorte Klæder,
og hun sagde: »Døden har været inde i din Stue, jeg saa, han
skyndte sig bort med dit lille Barn; han gaar stærkere til end
Vinden, han bringer aldrig tilbage, hvad han tog!«

»Sig mig biot, hvad Vej han gik!« sagde Moderen, »sig
mig Vejen, og jeg skal linde ham!«

»Jeg veed den!« sagde Konen i de sorte Klæder, »men
før jeg siger den, maa du først synge for mig alle de Viser, du
har sunget for dit Barn; jeg holder af dem, jeg har hørt
dem før, jeg er Natten, jeg saa dine Taarer, medens du sang
dem.«

»Jeg vil synge dem alle, alle!« sagde Moderen, »men
stands mig ikke, at jeg kan naa ham, at jeg kan finde mit
Barn!«

Men Natten sad stum og stille, da vred Moderen sine
Hænder, sang og græd, og der var mange Viser, men endnu
flere Taarer; og saa sagde Natten: »Gaa til højre, ind i den
mørke Granskov, der saa jeg Døden tage Vej med dit lille
Barn.«

Dybt inde i Skoven krydsede Vejene sig, og hun vidste
ikke længer, hvor hun skulde gaa; da stod der en Tornebusk,
der var hverken Blad eller Blomst paa den, det var jo ogsaa
i den kolde Vintertid, og der hang Isslag paa Grenene.

»Har du ikke set Døden gaa forbi med mit lille Barn?«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:08:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jubeventyr/1/0404.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free