- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
403

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HISTORIEN OiM EN MODER.

403

»Det er det!« raabte hun og strakte Haanden ud over en
lille blaa Krokus, som haug ganske syg til den ene Side.

»Rør ikke ved Blomsten!« sagde den gamle Kone, »men
stil dig her, og naar saa Døden kommer, jeg venter ham, før
jeg veed det, lad ham da ikke rykke Planten op, og tru du
med, at du vil gøre det med de andre Blomster, saa bliver
han bange; han skal svare Vor Herre til dem, ingen tør
rykkes op, før han giver Lov.«

Med eet susede det iskoldt igennem Rummet, og den blinde
Moder kunde mærke, at det var Døden, der kom.

»Hvor har du kunnet finde Vej herhen?« spurgte han,
»hvor kunde du komme hurtigere end jeg?«

»Jeg er en Moder!« sagde hun.

Og Døden strakte sin lange Haand hen imod den lille, fine
Blomst, men hun holdt sine Hænder fast om den, saa tæt og
dog bange for, at hun skulde røre ved et af Bladene. Da
blæste Døden paa hendes Hænder, og liun følte, at det var
koldere end den kolde Vind, og hendes Hænder faldt matte ned.

»Du kan dog ikke gøre noget imod mig!« sagde Døden.

»Men det kan Vor Herre!« sagde hun.

»Jeg gør kun, hvad han vil!« sagde Døden. »Jeg er hans
Urtegaardsmand! jeg tager alle hans Blomster og Træer og
planter dem ud i den store Paradisets Have i det ubekendte
Land, men hvorledes de der gro, og hvorledes der er, tør jeg
ikke sige dig!«

»Giv mig mit Barn tilbage!« sagde Moderen og græd og
bad; med eet greb hun med hver Haand om to smukke
Blomster tæt ved og raabte til Døden: »Jeg river alle dine
Blomster af, for jeg er i Fortvivlelse!«

»Rør dem ikke!« sagde Døden. »Du siger, at du er
ulykkelig, og nu vil du gøre en anden Moder lige saa
utykkelig —!«

»En anden Moder!« sagde den stakkels Kone og slåp straks
begge Blomsterne.

»Der har du dine Øjne!« sagde Døden, »jeg har fisket
dem op af Søen, de skinnede saa stærkt; jeg vidste ikke, at
det var dine; tag dem igen, de ere endnu klarere end før, se

26*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0407.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free