- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
411

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DER ER FORSKEL.

411

ligge gemt, men ikke glemt, — men det var jo ogsaa ganske
menneskeligt.

Solstraalen, Lysets Straale vidste det bedre: »Du ser ikke
langt, du ser ikke klart! — Hvor er den forkastede Urt, den,
du især beklager?«

»Fandens Mælkebøtter!« sagde Æblegrenen. »Aldrig bindes
de i Buket, de trædes med Foden, der er for mange af dem,
og naar de løbe i Frø, flyver det i smaatskaaren Uld hen
over Vejen og hænger Folk i Klæderne. Ukrudt er det! men
det skal der jo ogsaa være! — jeg er virkelig meget
taknemmelig, at jeg ikke er bleven en af dem.«

Og hen over Marken kom en hel Skare Børn; det mindste
af disse var nu saa lillebitte, at det blev baaret af de andre,
og da det blev sat i Græsset mellem de gule Blomster, lo det
højt af Glæde, sparkede med de smaa Ben, væltede sig
omkring, plukkede kun de gule Blomster og kyssede dem i sød
Uskyldighed. De noget større Børn brød Blomsten fra den
hule Stilk, bøjede denne rundt ind i sig selv, Led ved Led,
en hel Kæde blev det; først en til Halsen, saa en at hænge
om Skulderen og om Livet, paa Brystet og paa Hovedet; det
var en hel Pragt af grønne Lænker og Kæder; men de største
Børn tog forsigtig den afblomstrede Urt, Stilken, der bar dens
fnugartede, sammensatte Frøkrone, denne løse, luftige
Uldblomst, der er et helt lille Kunststykke som af de fineste Fjer,
Fnug eller Dun; de holdt den ved Munden for i eet Pust at
afblæse den helt; den, der kunde det, fik ny Klæder, før
Aaret var omme, havde Bedstemoder sagt.

Den foragtede Blomst var en hel Profet ved denne
Lejlighed.

»Ser du?« sagde Solstraalen, »ser du dens Skønhed, ser
du dens Magt?«

»Ja, for Børn!« sagde Æblegrenen.

Og der kom ude paa Marken en gammel Kone og gravede
med sin stumpe, skaftløse Kniv ned om Blomstens Rod og
trak den op; nogle af Rødderne vilde hun koge sig Kaffe paa,
andre vilde hun faa Penge for, idet hun bragte Apotekeren
dem til Lægedom.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:08:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jubeventyr/1/0415.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free