- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
415

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VERDENS DEJLIGSTE ROSE.

415

Og Skjaldene sang om Verdens dejligste Rose; hver nævnede
sin. Og der gik Bud vidt om Land til hvert Hjerte, der slog
i Kærlighed, der gik Bud til hver Stand og hver Alder.

»Ingen har endnu nævnet Blomsten I« sagde den vise.
»Ingen har peget hen paa det Sted, hvor den fremsprang i
sin Herlighed. Ikke er det Roserne fra Romeo og Julies Kiste
eller fra Valborgs Grav, skønt de Roser ville altid dufte gennem
Sagn og Sange, det er ej Roserne, som skyde frem fra
Winkel-rieds blodige Lanser, fra Blodet, der helligt vælder ud fra
Heltens Bryst i Døden for Fædrelandet, skønt ingen Død er
mere sød, ingen Rose rødere end dette Blod, der da flyder.
Ej heller er det hin Underblomst, for hvis Pleje Manden i
Aar og Dag, i lange søvnløse Nætter i den ensomme Stue,
hengiver sit friske Liv, Videnskabens magiske Rose.«

»Jeg veed, hvor den blomstrer,« sagde en lyksalig Moder,
der med sit spæde Barn kom til Dronningens Leje. »Jeg
veed, hvor Verdens dejligste Rose findes! Den Rose, der er
Udtrykket af den højeste og reneste Kærlighed. Den blomstrer
paa de blussende Kinder af mit søde Barn, naar det styrket
af Søvnen slaar Øjnene op og ler imod mig med hele sin
Kærlighed.«

»Dejlig er den Rose, men en dejligere findes der!« sagde
den vise.

»Ja, langt skønnere!« sagde en af Kvinderne. »Jeg
halset den; en mere ophøjet hellig Rose blomstrer der ikke, men
den var bleg, som Terosens Blade; paa Dronningens Kinder
saa jeg den; hun havde lagt sin kongelige Krone og gik selv
i den lange, sorgfyldte Nat med sit syge Barn, græd over det,
kyssede det og bad til Gud en Bøn for det. som en Moder
beder i Angestens Time.

»Hellig og vidunderlig i sin Magt er Sorgens hvide Rose,
men dog er det ikke den.«

»Nej, Verdens dejligste Rose saa jeg foran Herrens Alter!«
sagde den fromme, gamle Biskop. »Jeg saa den lyse, som en
Engels Aasyn viste sig. De unge Piger gik til Nadverens Bord,
fornyede deres Daabs Pagt, og der blussede Roser, og der
blegnede Roser paa de friske Kinder; en ung Pige stod der; hun

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0419.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free