- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
419

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

AARETS HISTORIE.

419

har jeg og min Mand Rede, og derfra ere alle vore Unger
fløjne ud. Menneskefamilien har naturligvis indrettet det hele
for at have den Fornøjelse at se paa os, ellers havde de nok
ikke gjort det. De strø Brødkrummer ud, ogsaa for deres
Fornøjelse, og vi have da Føden; der er ligesom sørget for
en; — og saa tror jeg, at jeg bliver, og min Mand bliver,
skønt vi ere meget misfornøjede, — men vi blive.«

»Og vi flyve ud paa Landet for at se, om ikke Foraaret
kommer!« og saa fløj de.

Og der var ordentlig Vinter ude paa Landet; det frøs der
et Par Grader stærkere end inde i Byen. Den skarpe Vind
blæste hen over de snelagte Marker. Bonden, med store
Bælgvanter paa, sad i sin Slæde og slog sig med sine Arme for
at faa Kulden af dem; Pisken laa paa Skødet, de magre
Heste løb, saa de dampede, Sneen knagede, og Spurvene
hoppede i Hjulsporene og frøs. »Pip! naar kommer Vaaren? Det
varer saa længe!«

»Saa længe!« klang det lien over Markerne fra den højeste
Banke, belagt med Sne; og det kunde være Ekko, man hørte,
men det kunde ogsaa være Tale af den underlige, gamle
Mand, som sad der øverst paa Snedriven i Vind og Vejr;
han var ganske hvid, ligesom en Bonde i hvid Vadmelskofte,
med langt, hvidt Haar, hvidt Skæg, ganske bleg og med
store, klare Øjne.

»Hvem er den gamle der henne?« spurgte Spurvene.

»Det veed jeg!« sagde en gammel Ravn, der sad paa
Ledpælen og var nedladende nok til at erkende, at vi alle ere
Smaafugle for Vor Herre, og derfor ogsaa indlod sig med
Spurvene og gav Forklaring. »Jeg veed, hvem den gamle er.
Det er Vinteren, den gamle Mand fra det forrige Aar, han
er ikke død, som Almanakken siger, nej, han er saamænd
Formynder for den lille Prins Foraar, der kommer. Jo,
Vinteren fører Regimentet. Hu! det knager nok i jer, I smaa!«

»Ja, er det ikke det, jeg siger!« sagde den mindste, »den
Almanak er bare Menneskepaafund, den er ikke lempet efter
Naturen! det skulde de lade os om, vi, som ere finere
skabte.«

27*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0423.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free