Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
422
AARETS HISTORIE.
gule Blomster, der prangede over hele Engen, akkurat
ligesom i hendes unge Dage; Verden blev ung igen. »Det er
velsignet i Dag herude!« sagde hun.
Og Skoven var endnu brungrøn, Knop ved Knop, men
Skovmærken var fremme, saa frisk og saa duftende, Violerne
stod i en Fylde, og der var Anemoner, Kodriver og
Oksedriver, ja, i hvert Græsstraa var Saft og Kraft, det var
rigtignok et Pragttæppe at sidde paa, og der sad Foraarets unge
Par og holdt hinanden i Hænderne og sang og smilede og
vokste mer og mer.
En mild Regn faldt fra Himlen over dem, de mærkede
det ikke, Regndraaben og Glædestaaren blev en og samme
Draabe. Brud og Brudgom kyssede hinanden, og i det Nu
sprang Skoven ud. — Da Solen stod op, vare alle Skove
grønne.
Og Haand i Haand gik Brudeparret under det friske,
hængende Løvtag, hvor kun Sollysets Straaler og
Slagskyggerne gav Farveveksel i det grønne. En jomfruelig Renhed
og en forfriskende Duft var i de fine Blade; klar og levende
rislede Aa og Bæk mellem de fløjlsgrønne Siv og over de
brogede Stene. »Fuldt op evigt og altid er det, og bliver
det!« sagde hele Naturen. Og Kukkeren sang, og Lærken slog,
det var det dejlige Foraar; dog Piletræerne havde Uldvanter
om sine Blomster, de vare nu saa gruelig forsigtige, og det
er kedeligt.
Og saa gik Dage, og saa gik Uger, Varmen ligesom
væltede ned; hede Luftbølger gik gennem Kornet, der mere og
mere gulnede. Nordens hvide Lotus paa Skovsøerne spredte
sine store grønne Blade ud over Vandspejlet, og Fiskene søgte
Skygge under dem; og paa Skovens Læside, hvor Solen
brændte paa Bondehusets Væg og ordentlig gennemvarmede
de udsprungne Roser, og Kirsebærtræerne hang fulde med
saftige, sorte, næsten solhede Bær, sang Sommerens dejlige
Kvinde, hende vi saa som Barn og som Brud; og hun saa
mod de stigende mørke Skyer, der i Bølgeformer, som Bjerge,
sortblaa og tunge, løftede sig højere og højere; fra tre Sider
kom de; mer og mer, som et forstenet, omvendt Hav, sæn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
