- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
423

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

423 AARETS HISTORIE.



kede de sig mod Skoven, hvor alt, som ved en Trolddom,
var tavst; hver Luftning havde lagt sig, hver Fugl tav, der
var en Alvor, en Forventning i hele Naturen; men paa Veje
og Stier skyndte sig af Sted kørende, ridende og gaaende,
for at komme under Tag. — Da lyste det med eet, som om
Solen brød frem, blinkende, blendende, alt opbrændende, og
der blev Mulm igen i et rullende Brag; Vandet styrtede i
Strømme ned; det blev Nat, og det blev Lys, det blev
Stilhed, og det blev Bulder. De unge, brunfjerede Rør i Mosen
bevægede sig i lange Bølger, Skovens Grene skjultes i
Vand-taager, Mørket kom, og Lyset kom, Stilhed og Bulder. —
Græs og Korn laa som slaaet ned, som skyllet hen, som
skulde det aldrig rejse sig. — Pludselig blev Regnen til
enkelte Draaber, Solen skinnede, og fra Straa og fra Blad
blinkede Vanddraaberne som Perler, Fuglene sang, Fiskene
slog op fra Aavandet, Myggene dansede, og ude paa Stenen
i det salte, piskede Havvand sad Sommeren selv, den
kraftige Mand med de fyldige Lemmer, med drivvaadt Haar, —
forynget af det friske Bad sad han i det varme Solskin. Al
Naturen var forynget rundt om, alt stod frodigt, kraftigt og
skønt; det var Sommer, den varme, dejlige Sommer.

Og liflig og sød var den Duft, der kom fra den frodige
Kløvermark, Bierne summede der om det gamle Tingsted;
Brombærranken snoede sig op om Alterstenen, der, vasket
af Regnen, skinnede i Sollyset; og derhen fløj Bidronningen
med sin Sværm og satte Voks og Honning. Ingen saa det
uden Sommeren og hans kraftige Viv; for dem stod
Alterbordet dækket med Naturens Offergave.

Og Aftenhimlen straalede som et Guld, ingen Kirkekuppel
har det saa rigt, og Maanen skinnede mellem Aftenrøde og
Morgenrøde. Det var Sommertid.

Og der gik Dage, og der gik Uger. — Høstfolkenes blanke
Leer blinkede i Kornmarkerne, Æbletræets Grene bøjede sig
med røde og gule Frugter; Humlen duftede dejligt og liang
i store Knopper, og under Hasselbuskene, hvor Nødderne sad
i svære Kløvser, hvilte Mand og Viv, Sommeren med sin
alvorsfulde Kvinde.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:08:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jubeventyr/1/0427.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free